Både iPhone 16 Pro og 16 Pro Max får 5x optisk zoom

Koreanske LG skal producere kameraekomponenter til de første iPhone 16 Pro-modeller, og elektronikproducenten er kommet til at lække en interessant detalje.

iphone16pro 16promax top

(Foto: MacRumors)

Hvis man i 2023 ville have det absolut bedste iPhone-kamera med 5x optisk zoom og Apples såkaldte tetraprisme, hvor lyset reflekteres fire gange for at opnå en brændvidde på 120 mm, var det den helt dyre iPhone 15 Pro Max, man måtte købe.

Men i år bliver det anderledes. I hvert fald hvis vi skal tro på det koreanske erhvervsmedie The Elec, som skriver, at LG Innotek skal levere alle kamerakomponenter til de kommende iPhone 16 Pro- og 16 Pro Max-modeller.

Læs også TEST: Apple iPhone 15 Pro Max Et par gode forbedringer, men vil folk virkelig stå i kø for at opgradere deres 14 Pro Max?

Ifølge The Elec bliver begge modeller udstyret med Apples tetraprisme, hvilket altså betyder, at både iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max får 5x optisk zoom samt op til 25x digital zoom.

Apple bruger også en billedstabiliseringsfunktion i de nye modeller, hvor hele sensoren bevæges tredimensionelt for at kompensere for bevægelser. Teknologien skal sikre skarpere fotos, selv ved maksimal zoom, hvor kvaliteten ofte faldt markant.

Læs også Nyhed: Apple forventer rekordsalg af iPhone 16 Apple forbereder sig på en markant stigning i efterspørgslen på deres kommende iPhone 16-serie.

Apple har for nylig annonceret, at de nye iPhone-modeller – samt muligvis andre nye produkter – vil blive lanceret d. 9. september fra kl. 19:00.

Læs videre
Exit mobile version