Nyhed

Apple lancerer iPad Air med Pro-funktioner

iPad Air 5 får M1-processor og 5G.

iPad Air 5

Den slanke iPad Air er Apples måske mest populære tablet, og i den nyeste version, som firmaet fra Cupertino netop har lanceret, får tablet’en flere kræfter end nogensinde.

Læs også Bedste iPad Air til dato Apples nyeste iPad Air kombinerer let og elegant design med monsterstærk ydelse.

På ydersiden ligner den nye iPad Air 5 sin forgænger på en prik, men den kommer nu med Apples egen M1-processor – og naturligvis også 5G samt Wi-Fi 6 – og bliver dermed lige så hurtig som den langt dyrere iPad Pro.

Takket være det nye 12 Mp frontkamera med ultravidvinkelobjektiv ligner iPad Air 5 også iPad Pro på et andet punkt, idet den nye Apple-tablet nu understøtter I Fokus (Center Stage), der ved hjælp af kunstig intelligens benytter det nye frontkamera til at følge den person, der taler, når man holder videokonferencer med arbejdet eller bedsteforældrene via FaceTime, Skype eller Zoom.

Design med Liquid Retina-skærm fra kant til kant og Touch ID

Den nye iPad Air kommer i farverne space grey, stjerneskær, lyserød, lilla og en helt ny blå.

Den nye iPad Air kommer i farverne space grey, stjerneskær, lyserød, lilla og en helt ny blå. (Foto: Peter Gotschalk)

Skærmen på 10,9″ er en såkaldt Liquid Retina-skærm, der byder på en lysstyrke på 500 nit, fuld laminering, et bredere farveområde (P3), True Tone og antirefleksbelægning på skærmen.

Tablet’en har indbyggede stereohøjttalere samt integreret Touch ID i den øverste knap.

Apple iPad Air understøtter i øvrigt Apple Pencil (2. generation) og kommer med iPadOS 15.

Pris og tilgængelighed

Den nye tablet vil være tilgængelig fra fredag d. 18. marts. Prisen for den billigste model kun med Wi-Fi og 64 GB indbygget lager er USD 599 – eller 5.299 kroner på det danske marked.

Les videre
Exit mobile version