Apple indrømmer, at iPhone-alarm ikke virker

I månedsvis har iOS-brugere klaget over iPhone-vækkeure, der ikke ringer. Nu har Apple officielt indrømmet fejlen og kommenterer den for første gang.

iOS17 alarm TOP

(Foto: Apple)

Apple har officielt anerkendt en fejl i iOS 17, der forhindrer iPhone-alarmer i at ringe, hvilket har skabt frustration blandt brugerne – bl.a. på det sociale medie Reddit – i flere måneder. Problemet har tilsyneladende plaget visse iPhone-brugere siden slutningen af sidste år, da mange iPhones blev opdateret til iOS 17.

Overfor journalist Joanna Stern fra Wall Street Journal har Apple bekræftet, at en fejl i iOS 17 er årsag til, at alarmer aktiveres uden lyd. Firmaet arbejder på en løsning, men har endnu ikke offentliggjort nogen tidsplan for en opdatering.

Og dermed findes der med al sandsynlighed også en midlertidig løsning på problemet, indtil Apple får udsendt en officiel opdatering. Hvis man deaktiverer “Opmærksomhedsfunktioner” under “Face ID & kode”, bør problemet med lydløse alarmer forsvinde.

Læs videre
Exit mobile version