Nyhed

Lenovo klar med hel stribe af nye tablets

De nye tablets fra Lenovo kommer i flere størrelser og til flere målgrupper.

Med en skærm på hele 13″ og en opløsning på 2160 x 1350 pixels er den nye Lenovo Yoga Tab 13 klar til at konkurrere mod Apples 12,9″ iPad Pro! Skærmen er Dolby Vision-certificeret, og til at drive værket bruger Lenovo en Snapdragon 870 processor med otte kerner.

Den Android 11-baserede tablet kommer med 8 GB RAM og enten 128 eller 256 GB indbygget lager. Den smarte fod på bagsiden betyder, at Yoga Tab 13, som vejer 830 gram, enten kan stå eller hænge på væggen, ligesom den kan sluttes til en computer som en ekstra skærm.

Lenovo Yoga Tab 13 (Foto: Lenovo)

Lenovo Yoga Tab 13 kommer i butikkerne allerede i næste måned og er i øjeblikket prissat til EUR 799.

Til dem, der vil have en lidt mindre skærm, har Lenovo lanceret to billigere tablets, nemlig Lenovo Yoga Tab 11 og Lenovo Yoga Tab P11 Plus.

Yoga Tab 11 Pro er en 11″ stor tablet, der vejer 655 gram. Skærmen har en opløsning på 2000 x 1200 pixels, er Dolby Vision-certificeret og har en lysstyrke på 400 nits. Modellen fås i to udgaver – Wi-Fi eller mobildata – og har derfor to forskellige processorer, som begge er fra MediaTek.

Den nye tablet fås med op til 8 GB RAM og 256 GB lager. Ligesom storebror Yoga Tab 13 har Yoga Tab 11 en fod på bagsiden, så den enten kan stå på et bord eller sågar hænge på væggen.

Lenovo Yoga Tab 11 Pro (Foto: Lenovo)

Lenovo Yoga Tab P11 Plus er ifølge Lenovo “skræddersyet til dem, der nyder rekreative spiloplevelser på farten.” Om det nu også passer får en evt. senere test lov til at vise, men i hvert fald vejer tabletten blot 490 gram. Den kommer desuden med MediaTek Helio G90T Octa-Core-processor og enten 4 eller 6 GB samt 128 eller 256 GB indbygget lager.

Begge tablets leveres selvfølgelig med Android 11. De kommer begge på markedet i løbet af næste uge. Yoga Tab 11 Pro til en pris fra EUR 349, mens Yoga Tab P11 Plus starter fra EUR 299.

Les videre
Exit mobile version