Nyhed

Sådan bliver Bose QuietComfort Earbuds II

Det er ved at blive naivt at tro, at man kan holde noget hemmeligt længere. Nu ved vi både hvad de helt trådløse hovedtelefoner Bose QuietComfort Earbuds II vil koste, og hvordan de ser ud.

Bose QuietComfort Earbuds II black white scaled 1 1920x1080 1

Bose QuietComfort Earbuds II black white scaled 1 1920x1080 1

Det er WinFuture som har afsløret hvordan de kommende Bose QuietComfort Earbuds II ser ud. Hvis billederne ellers er autentiske, afslører de nogle mere strømlinede kurver end hos forgængerne, som er både store og kluntede. Vingerne ser også ud til at have fået sig en opgradering. Men det vigtigste er at forgængerne er dårlige, så vi må håbe at Bose har strammet sig an med både lyd- og samtalekvaliteten på toeren.

Ifølge WinFuture kan vi forvente de samme sekstimers batteritid, men batteritiden lige fra etuiet nævnes ikke. Dersom dén også er den samme som før, snakker vi om sammenlagt 18 timers spilletid, som er godt, men ikke bedst. Det er i klasse med Bang & Olufsen Beoplay EX, men slet ikke lige så godt som Sennheiser Momentum True Wireless 3, Nura NuraTrue eller Sony WF-1000XM4.

Bose QuietComfort Earbuds II: Pris og tilgængelighed

Prisen bliver ifølge afsløringen 299 dollar; forvent derfor en dansk pris omkring de 2.400 kroner (plus/minus, alt efter moms).

Bose QuietComfort Earbuds II lanceres ifølge WinFuture i løbet af de næste få uger.

<
>
(Foto: Bose)

 

Les videre
Exit mobile version