Nyhed

FiiO K7: Ny balanceret hovedtelefonforstærker med DAC

Ny forstærker til dig med kræsne hovedtelefoner

Trådløse hovedtelefoner bliver stadig bedre, men high-end passive hovedtelefoner med ledning lyder fortsat bedst – det ved alle ”audiofile” med en forkærlighed for hovedtelefoner. Det kræver bare en ordentlig forstærker at få det bedste ud af dem.

Kinesiske FiiO har haft stor succes med sine hovedtelefonforstærkere og lancerede for nylig en prisbillig variant med interessante specifikationer.

Den nytilkomne FiiO K7 er lillebror til K9 Pro ESS, som vi tidligere har testet med et rigtig godt resultat, men den får en betydelig rarere pris.

Læs også Dine hovedtelefoner fortjener denne forstærker FiiO K9 Pro ESS kan drive så godt som alle typer hovedtelefoner, og så har den desuden alt hvad du har brug for af digitale og analoge indgange. Også Bluetooth!
FiiO K7 med SIVGA SV023-hovedtelefoner. (Foto: FiiO)

FiiO K7

K7 benytter en ægte balanceret seks-trins lydkreds bestående af: DAC, lavpasfilter, volumenkontrol, bufferforstærker, forforstærkning og hovedtelefonudgang. Lydsignalet for venstre og højre stereokanal holdes adskilt gennem hele signalvejen for at reducere crosstalk og sikre bedst mulig lydkvalitet.

FiiO K7 har to AKM AK4493SEQ DAC’er – en til hver stereokanal – og understøtter digitale lydfiler med en opløsning på op til 32-bit 384 kHz / DSD256. Ud over USB-indgang har FiiO K7 også to digitale indgange (optisk og koaksial) og en RCA-indgang.

De dobbelte forstærkere er baseret på teknikken THX AAA 788+ og skulle være i stand til at drive både lav- og højimpedans-hovedtelefoner uden problemer. K7 er udstyret med både 6,3 mm og 4,4 mm balancerede hovedtelefonudgange.

FiiO K7 – pris og tilgængelighed

FiiO K7 er tilgængelig nu, forhandles af bl.a. Proshop her i Danmark og koster 2.499 kr.

 

FiiO K7 – specifikationer:

DAC: AK4493SEQ x 2

Dekoder: XMOS XUF208

Forstærker: THX AAA 788+ x 2

Indgange: USB/Optisk/COAX/RCA

Hovedtelefonudgange: 1 x 6,35 mm (single-ended) / 1 x 4,4 mm (balanceret)

Udgang: RCA (LO/PRE)

SNR: >128, 1 dB

Vægt: 610 g

Dimensioner: 120 x 160 x 55 mm

Les videre
Exit mobile version