Cambridge Audio P100: AB-forstærkning og 100 timers spilletid

De er specielle på mere end én måde. Cambridge Audio Melomania P100 har nemlig klasse AB-forstærkning og lover at holde til 100 timer.

6_Active Noise Cancellation

Foto: Cambridge Audio

Det mest bemærkelsesværdige ved Cambridge Audios første trådløse hovedtelefoner, Melomania P100, er nok den ekstreme batteritid. Hvis du slår aktiv støjreduktion fra – ja, for det har de – skulle du få hele 100 timers uafbrudt spilletid. Det placerer dem helt i toppen af ligaen, når det gælder udholdenhed. Med ANC aktiveret reduceres spilletiden, men der loves stadig 60 timers spilletid. Det er dobbelt så meget som markedslederne Sony WH-1000XM5, Sennheiser Momentum 4 Wireless og Bose QC Ultra Headphones.

240223_p100_pack_shot_black
Op til 100 timer og klasse AB-forstærker. Foto: Cambridge Audio

En anden usædvanlig funktion er brugen af AB-forstærkerteknologi, som normalt er forbeholdt dedikerede hi-fi-komponenter. Det er samme type forstærkerprincip, som Cambridge Audio bruger i sin CX-forstærkerserie, og producenten mener, at det vil give bedre lydkvalitet end de almindelige klasse D-forstærkere. Det skyldes blandt andet, at man slipper for støj fra den superhurtige switching, der finder sted i en klasse D-forstærker.

Læs også TEST: Cambridge Audio Evo 150 Når det kommer til kompakte alt-i-ét-forstærkere, kan det dårligt gøres bedre end Cambridge Evo 150.
9_Customisable Sound
7-bånds grafisk EQ I app’en. Foto: Cambridge Audio

aptX Lossless

P100 understøtter også såkaldt tabsfri Bluetooth-lyd i ‘CD-kvalitet’ via aptX Lossless-codec’et. Der er nemlig indbygget Snapdragon Sound, man i dag kan få helt lossless lyd på via Bluetooth. Det kræver en Android-telefon, som også understøtter Snapdragon Sound, ellers kan man stadig få god lyd fra det lidt ringere aptX HD-codec. iPhone-ejere må derimod altid nøjes med AAC-codec. Måske er det på tide, at Apple bider i det sure æble og implementerer aptX i sine mobiler?

Foto: Cambridge Audio

Hovedtelefonerne har tilpassede 40 mm-drivere, og Cambridge Audio hævder, at de har brugt meget tid på at finjustere lyden. Ønsker man at tilpasse lyden yderligere, tilbyder den medfølgende app en syv-bånds grafisk equalizer.

Andre funktioner omfatter aktiv støjreduktion og omgivelseslyd (transparency mode), mulighed for kablet tilslutning via USB-C og udskiftelige ørepuder og batteri – sidstnævnte er en sjældenhed i trådløse hovedtelefoner.

Foto: Cambridge Audio

Cambridge Audio Melomania P100: Tilgængelighed og pris

Melomania P100 kommer på markedet i løbet af sommeren til en pris på 279 dollars. Tør vi gætte på omkring 2.500 kroner?

Dansk importør er AV Industry.

Mere info: cambridgeaudio.com

 

Læs videre
Exit mobile version