Vi besøger Harman H2X

Harmans danske lydlaboratorium i Kvistgaard huser også H2X, der er et museum for højttalere, som overgår selv JBL's hovedkvarter i Los Angeles.

PXL 20240528 124533468

(Foto: John Alex Hvidlykke)

H2X er det kryptiske navn på døren. Det er en solid dør, der er forstærket med en tyk metalplade. Og med god grund.

Bag døren finder vi nemlig klodens største kuraterede samling af højttalere fra JBL og Harmans-koncernens øvrige selskaber.

Vi er i den lille by Kvistgaard i Nordsjælland. Og i bygningen finder vi Harman Audio Engineering Lab, der beskæftiger sig med forskning i hovedtelefoner.

Læs også Nyhed: Vi besøger Harman Audio Engineering Lab i Kvistgaard Den nordsjællandske by Kvistgaard er hjemsted for et internationalt lydlaboratorium, hvor der udvikles lyd til JBL og Harman Kardon. Vi har besøgt stedet.

Men den huser også H2X, der står for Harman Historical Xperience. Vores rundviser er Søren Majlund, som er seniordirektør for strategiske partnerskaber hos HARMAN International. Men Søren har også en hobby, og den er højttalere.

PXL 20240528 124710441
Søren Majlund, som er seniordirektør for strategiske partnerskaber, står bag H2X-samlingen. (Foto: John Alex Hvidlykke)

Rummet, som vi kommer ind i, er proppet med højttalere. Flest JBL, men Infinity, der også er er Harman-selskab, er også repræsenteret. Højttalere i alle størrelser, og de fleste af dem klassikere i deres egen ret.

Læs også Nyhed: Vi besøger Harman Northridge Vi fik mulighed for at besøge stedet, hvor JBL blev født. Og hvor firmaets højttalere stadig bliver skabt på Harmans akustiske udviklingscenter.

Samlingen i Kvistgaard er sandsynligvis den største samling af historiske JBL-højttalere i verden. Northridge-lydlaboratoriet udenfor Los Angeles har ikke nær så mange højttalere, og de er ikke udstillet på ét sted, som her, men spredt rundt i gangene på laboratoriet. Og de har ikke den mest ikoniske JBL-højttaler.

I har også en Paragon?!

Selvom H2X-museet i sig selv er imponerende, er den mest bemærkelsesværdige højttaler et andet sted i bygningen. Rygtet sagde, at Søren Majlund havde noget helt specielt på sit kontor.

I har en Paragon?!

JBL D44000 Paragon er ikke den typiske højttaler til lidt baggrundsmusik på kontoret, men det fungerer ganske glimrende. Søren majlund fandt den på Christianshavn i København og har siden fået sat den i stand. Hele toppladen måtte udskiftes (og fineren på de to halvdele skal naturligvis være spejlet og have den helt rigtige farvenuance.

JBL D44000 Paragon er en af de mest legendariske og eftertragtede højttalere i verden. Hvad der kan ses på smilet på Søren Majlunds og denne skribents ansigter. (Foto: John Alex Hvidlykke)
Læs også Klassikere: JBL Paragon JBL Paragon var den ultimative højttaler til at imponere naboerne i Beverly Hills i 1950’erne og 60’erne. Og den spillede i stereo!
Læs videre
Exit mobile version