Sonos har netop lanceret en ny version af loftshøjtalerne In-Ceiling, skabt i samarbejde med Sonance.
Audun Hage
Nye Sonos 8" In-Ceiling-højttalere. (Foto: Sonos)
Sonos er kendt for sine soundbars og multirumshøjttalere i forskellige størrelser og faconer, men de tilbyder også arkitektoniske højttalere til indbygning, hvis man foretrækker, at lyd skal høres, ikke ses.
Ud over den eksisterende 6 tommers-model fås disse snart i en ny, større 8 tommers-version til loftsmontering til dem, der kræver højere lydtryk og fyldigere bas ned til 32 Hz. Mere punch fra loftet, ganske enkelt!
Højttalerne har en forstørret bas/mellemtone-enhed og en 30 mm diskant med ‘waveguide’ for bedre spredning af høje frekvenser. (Foto: Sonos)
Den nye 8-tommers In-Ceiling-højttaler er designet og tunet af Sonos og specialbygget af Sonance. (Foto: Sonos)
Lofthøjttalere har deres fordele, når det gælder installation: Ved at montere to eller flere af disse højttalere i loftet, kan man opnå en bred og jævn dækning, som fylder rummet med lyd (Foto: Sonos)
Årsagen til den opgraderede højttaler er angiveligt, at flere professionelle installatører har efterspurgt en kraftigere Sonos-variant til indbygning i loftet til større og mere krævende projekter, hjemmebiografinstallationer og lignende. Den indgår i Sonos Architectural-serien, som består af flere højttalere til indbygning og udendørs brug.
Den nye 8-tommers In-Ceiling-højttaler er designet som et direkte svar på behovene hos installatører, der har efterspurgt flere størrelser og fleksibilitet under installationen,” siger Audra Kinsley, VP og direktør for Sonos Professional.
In-Ceiling-højttalerne er selvfølgelig beregnet til at blive brugt sammen med Sonos Amp. Sonos’ egen forstærker kan drive op til tre par højttalere og har desuden Trueplay EQ-indstillinger, som optimerer lyden præcist til højttalerparametrene, og kan give en jævnere frekvensgang og bedre lyd i det pågældende rum.
Tre par Sonos In-Ceiling højttalere med Sonos Amp. (Foto: Sonos)
Sonos’ 8-tommers In-Ceiling-højttalere vil først være tilgængelige i USA fra den 26. marts 2024 og kommer til Danmark i løbet af april til en pris på 8.199 kroner pr. par.