Nyhed

Samsung HW-Q960A

Samsungs nye topmodel HW-Q960A med Atmos surround-lyd er nu tilgængelig i butikkerne. En værdig arvtager til HW-Q950T?

Samsung er lykkedes godt med deres soundbars på det seneste: Med god hjælp fra lydguruerne ved Samsung Audio Lab i Californien har de udklækket en række vellydende soundbars, som har været med til at sætte standarden i deres prisklasse. Bl.a. kårede vi 2020-topmodellen HW-Q950T til årets bedste i high-end-klassen 2020.

Nu rettes søgelyset mod arvtageren HW-Q960A. Den blev præsenteret under CES-messen i januar og er nu omsider klar til det nordiske marked.

(Foto: Samsung)

Samsung HW-Q960A

Den nye topmodel har altså betegnelsen HW-Q960A (HW-Q950A på det amerikanske marked). Den understøtter både Dolby Atmos og DTS:X, og har fået endnu flere højttalerkanaler! Faktisk hele 11.1.4, i forhold til 9.1.4 på forgængeren.

Ud over sidekanaler på soundbaren er der nu ekstra sidekanaler i baghøjttalerne. Det skal i teorien give et endnu større og mere omsluttende surround-lydbillede. Hvor godt det fungerer i praksis, står tilbage at teste!

Det nye soundbar hævdes at fungere ekstra godt i samspil med Samsungs egne TV’er. Hvis man har en model af nyere årgang, kan man drage fordel af funktioner som Q-Symphony, der bruger TV’ets egne højttalere sammen med soundbaren, og SpaceFit Sound, som er en form for aktiv rumkorrektion.

Q960A får også selskab af en aktiv trådløs subwoofer med 8 tommers basenhed.

<
>
(Foto: Samsung)

Pris og tilgængelighed

Samsung HW-Q960A er tilgængelig nu og koster 11.490 kroner (vejl.).

Ud over HW-Q950A er der også HW-Q910A. Den skal stort set være identisk med storebror, men kommer uden baghøjttalere og må dermed klare sig med færre højttalerkanaler (7.1.2-konfiguration). Den koster 8.990 kroner (vejl.).

Les videre
Exit mobile version