Ny udgave af Steinway Lyngdorf Model C

Den nye udgave af Model C-højttaleren er slankere end sin forgænger, der havde indbygget subwoofer.

Living room2

(Foto: Steinway Lyngdorf)

Steinway Lyngdorfs produkter er eksklusive, og vi vil ikke foregøgle nogen, at den nye Model C-højttaler er billig. Men i forhold til firmaets større systemer er vi i den relavtivt tilgængelige og kompakte ende.

Model C er en tovejs dipolhøjttaler med åben baffel for at forhindre enhver lydbegrænsning. En AMT-diskant og to 5,25″ mellemtoneenheder med magnesiummembran udgør bestykningen i det slanke gulvkabinet.

Læs også Nyhed: Ny, mindre højttaler fra Steinway Lyngdorf Steinway Lyngdorf Model A er - relativt - mindre og billigere end de fleste modeller.

Den tidligere udgave af Model C havde indbygget subwoofer, mens den nye er en ren open baffle-højttaler. Da højttaleren alene kun går ned til 250 Hz, skal den have assistance af en såkaldt boundary woofer, der placeres andet steds i rummet. Der skal bruges en boundary woofer per højttaler.

Design på flygelniveau

Model C har sortlakeret front og bronze-guldrammen er synlig gennem den åbne bagside. Og med frontgitter af sorte strenge og polerede gulddetaljer ligner højttalerne de ikoniske Steinway & Sons-pianoer. De tilhørende boundary woofers fås i forskellige størrelser, former og finish, fra modeller til indbygning i rum til vægintegrerede modeller.

Alle Model C-højttalere samles og færdiggøres i hånden i Skive, Danmark. Skræddersyede lakeringer og finishes fås på bestilling.

Living room1B
(Foto: Steinway Lyngdorf)

Integreret system

Steinway Lyngdorf Model C er ikke en højttaler, man bare sætter til enhver forstærker. Model C er designet med Steinway & Sons A1 eller A2 digitale effektforstærkere som en integreret del, mens Steinway & Sons stereo- eller surroundprocessor udfører crossover mellem alle drivenheder helt og tabsfrit i det digitale domæne, så der opnås perfekt frekvens-, forstærknings- og tidsjustering. RoomPerfectTM tilpasser systemet til rummets akustik og sikrer altid den bedst mulige lydpræstation overalt.

Vi har ikke fået oplyst en pris på højttalerne og den tilhørende elektronik. Men har du råd til at bo som på billederne i pressemeddelelsen, er det næppe et problem…

Mere info: Steinway Lyngdorf

Læs også Nyhed: Live eller optagelse? Lyngdorf udfordrer lytterne Steinway Lyngdorf udfordrer lytterne: Kan man høre forskel på på den ægte vare og en optagelse gengivet over firmaets anlæg?
Læs videre
Exit mobile version