Ny aktiv topmodel fra DALI

Aktive trådløse højttalere behøver ikke være små. Rubicon 8 C er en high end-gulvmodel, der går hele vejen.

Dali RUBICON 8 C FHD

Imens aktive højttalere i mellemklassen og økonomiklassen er blevet ret populære de seneste år, er den ambitiøse high end-klasse stort set forbeholdt gammeldags passive højttalere.

Nu har DALI imidlertid et bud, der både pris- og størrelsesmæssigt et til at få øje på. DALI Rubicon 8 C er en aktiv, trådløs udgave af Rubicon 8, som vi i sin tid kårede til årets bedste topklassehøjttaler.

Læs også Nyhed: Trådløs surroundlyd fra DALI DALI samler sine trådløse højttaler under navnet DALI Equi. Og samtidig udvides systemet til trådløs surroundsound via et HDMI-modul.

Konfigurationen er den samme som på den passive udgave, med tre 6,5″ bas/mellemtoneenheder med træfibermembran og DALIs hybriddiskant med 29 mm tekstildome og et bånd. Da alle enheder har forskellige, men overlappende arbejdsområder, kalder DALI konstruktionen et 2½+½+½ vejs system!

Den aktive del består en 2 x 250 W klasse D-forstærker, magen til den, der bruges i Rubicon 6 C, som vi testede i fjor. Hvor resultatet var meget imponerende.

Ligesom DALI’s øvrige aktive højttalere skal Rubicon 8 C styres via en Sound Hub, der fungerer som digital forforstærker og kontrolcenter. Hub’en kan styre op til 10 højttalere i et surround- og/eller multirumssystem.

DALI Rubicon 8 C koster 64.497 kroner for et sæt inklusiv Sound Hub.

 

Læs videre
Exit mobile version