Nyhed

High End 2022: Raidho Acoustics

Den største koster lige så meget som en Porsche Taycan.

B8225049 9B3A 452B A374 242E25638F12 scaled 1

B8225049 9B3A 452B A374 242E25638F12 scaled 1

Mange har nok hørt om Dantax, den danske højttalerproducent, der har eksisteret siden 1972. Langt færre har nok hørt om Raidho Acoustics, som er en forholdsvis ny dansk højttalerproducent – med udgangspunkt i Dantax. Det kan ændre sig ret hurtigt, for Raidho har et stykke tid arbejdet med nye modeller, nye folk på salgssiden og snart ny distribution.

Så kan det være, at en test af de nye modeller er inden for rækkevidde, for demonstrationen af de tre nye højttalere gav afgjort appetit på mere.

Raidho bånddiskant. (Foto: Lasse Svendsen)

Den allermindste er virkelig lille. X1T Super Mini Monitor kalder de den selv, og her taler vi virkelig reolstørrelse. Højttaleren, som fuldstændig bliver overskygget af den større TD6 på artikelbilledet øverst, vil koste omkring 5.800 euro.

Her finder man Raidhos bånddiskant og en 5,25 tommers bas med tantal og keramik kløgtigt integreret i membranen.

Læs også High End-messen i München åbner i denne uge Den største og vigtigste messe for alle hi-fi-interesserede finder sted den 19.-22. maj. Lyd & Billede er selvfølgelig på plads!

Højttaleren, der måler 32 cm i højden, har en grænsefrekvens på 70 Hz, men strækker sig ned til 50 kHz, og har en opgivet følsomhed på 85 dB.

Og lyden? Klokkeklar og velfokuseret med moderat basniveau ved lavere frekvenser.

Morten Nielsen fra Raidho viser en enhed frem. (Foto: Lasse Svendsen)

Den større X1.6 – til omkring 7.300 euro for et par – er med 36 cm i højden ikke ret meget større. Men med en større 6,5 tommers bas med keramisk membran leverer den en helt anden fylde i bunden end den mindre model.

Sammen med bånddiskanten på toppen fik musikken et meget større lærred at brede sig ud på. Bassen var langt mere ekspansiv, og man kunne sagtens tro på, at højttalerne klarer ned til 45 Hz.

Læs også High End 2022: Nye forstærkere og CD-afspiller(!) fra Denon Integreret forstærker med HEOS og en CD-afspiller afsløret ved München-messens åbning.

De kunne fint klare sig alene i en stue, og jeg tror, de færreste ville mene, at det var nødvendigt med en subwoofer.

Det er i hvert fald ikke nødvendigt, hvis man har plads – og råd – til et par TD6, som er Raidhos nye flagskib. En to meter høj højttaler, der rager op i ethvert rum, og hvor lyden også rager op over de andre.

<
>
(Foto: Lasse Svendsen)

Her får man seks 8 tommers basenheder i tantal med et diamantlag udenpå og to 5,25 tommers mellemtoner med samme type membran. Som altid er Raidhos bånddiskant i centrum af begivenhederne, og Raidho oplyser en systemfrekvens fra 25 Hz til 50 kHz.

Hvis man kan leve med sort lak, slipper man med 200.000 euro for et par. Træfinér eller andre farver koster ekstra.

Læs også Chokerende DALI Kore flagskibshøjttalere Magen til DALI-højttalere har vi aldrig hørt.

De enorme TD6 leverer da også et lydbillede, der afgjort klæder højttalerne. Uendelig bas, der også går kælderdybt, med en uhørt, skræmmende god klarhed over hele frekvensområdet.

Det skulle da også bare mangle til den pris.

Les videre
Exit mobile version