Garmin gennemfører opkøbet af JL Audio

Planlægger bl.a. avancerede lydløsninger til maritim brug.

Garmin JL Audio 1920x1079 1

Garmin meddelte i dag, at de har gennemført opkøbet af amerikanske JL Audio. Intentionen om at forene de to virksomheder blev annonceret tilbage i august, og nu er handelen blevet gennemført.

Læs også Nyhed: Garmin satser på lyd Garmin køber højttalerproducent.

For os her i Norden er JL Audio nok mest kendt for sine kraftfulde subwoofere til bilstereo, hi-fi og hjemmebiograf. De har gjort sig bemærket med deres “Stealthbox” baskasser og skræddersyede højttalerløsninger til forskellige bilmodeller, og ikke mindst de brutale hjemmebio-subwoofere i Gotham- og Fathom-serierne. Men JL Audio udvikler også kreative og avancerede lydløsninger til udendørs brug, maritim brug, autocampere, camping og ATV-køretøjer, og netop den del har måske gjort dem særligt attraktive for Garmin.

JL Audio driverrs
JL Audio er bl.a. en kendt producent af kvalitetshøjttalere til maritim brug. Foto: JL Audio

“Vi er glade for at byde JL Audio velkommen til Garmin-teamet. JL Audio er kendt for at levere førsteklasses lydkvalitet, og vi ser frem til at integrere disse anerkendte funktioner af høj kvalitet i Garmins økosystem. Vi ser frem til at tilbyde både nye og eksisterende kunder over hele verden en førsteklasses lydoplevelse,” siger Cliff Pemble hos Garmin.

JL Audio vil fortsat have hovedkvarter i Miramar, Florida, hvor mere end 600 medarbejdere nu bliver en del af Garmins globale team. JL Audio-brandet vil blive bevaret, og produkterne vil blive integreret i Garmins maritime segment. De økonomiske vilkår for opkøbet er ikke kendt.

Læs også : Nye Fathom V2-subs fra JL Audio En af de mest rystende subwoofere på markedet kommer snart i ny version.

Læs videre
Exit mobile version