Nyhed

Bowers & Wilkins 702 og 705 Signature i Midnight Blue

Har fået syv lag metallic blå.

Normalt er vi rimelig ligeglade, når en producent udsender et produkt i en ny farve. F.eks. når et par hovedtelefoner, vi kender i forvejen, bliver tilgængelige i hvid ud over den obligatoriske sorte udgave.

Men nu må vi altså lige vise, hvad Bowers & Wilkins har gjort, for det her ser usædvanlig godt ud.

De har taget de i forvejen pragtfulde 702 Signature og 705 Signature og givet dem syv lag lak. I en metallic-blå farve kaldet Midnight Blue.

<
>

Rent teknisk er der tale om de samme højttalere, den kompakte 705 Signature og den gulvstående 702 Signature, men ud over blå metallic-lak er bas- og mellemtoneenhederne også udstyret med en metalring. På bagsiden har de den samme metalplade som de øvrige Signature-modeller.

Bowers & Wilkins 702 Signature og 705 Signature i Midnight Blue er til salg fra januar 2022 og koster henholdsvis 6.000 og 3.400 euro.

Les videre
Exit mobile version