Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Apple lancerer ny generation af Apple TV 4K

En ny version af Apples populære TV-boks kommer d. 4. november – med en glædelig nyhed for ejere af nyere TV-modeller fra Samsung!

Skrevet af / 18/10/2022 - 21:05
Apple lancerer ny generation af Apple TV 4K

Det eksisterende Apple TV 4K har været en upåklagelig tilgang til Apples underholdnings-univers, og nu varer det ikke længe før den opgraderede 2022-version ankommer: Nærmere bestemt d. 4. november.

Den nye generation af Apple TV 4K drives af A15 Bionic-processoren, som lover 50% hurtigere ydelse og bedre flow under gameplay. Den kører operativsystemet tvOS, som giver adgang til et bredt spektrum af smarte finesser og apps, såsom f.eks. streamingtjenesterne Apple TV+, Apple Music, og ikke mindst spiltjenesten Apple Arcade. Og den styres selvfølgelig af den populære Siri-fjernbetjening. Den nye fjernbetjening har samme design og funktionalitet som forgængeren, men kan nu oplades via USB-C.

Apple TV 4K kan også fungere som midtpunkt i dit smarthome, og kan kobles til kompatible smart-gadgets såsom HomeKit-kameraer, belysning, solafskærmning og lignende. Understøttelse af smart-standarden Matter skal efter sigende også være på plads.

Apple TV 4K TV Plus 221018
Apple TV 4K 2022. (Foto: Apple)

Understøttelse af HDR10+

En anden interessant fornyelse, fremhæver Apple, er understøttelse af videoformatet HDR10+ med dynamiske metadata. Dét indebærer at flere fjernsyn på én gang kan drage fordel af optimal billedkvalitet fra Apple-boksen. På lydsiden er der selvfølgelig understøttelse af surround sound-formater som Dolby Atmos og Spatial Audio.

Apple har længe understøttet Dolby Vision via boksen og sin egen streamingtjeneste Apple TV+, men med HDR10+ oven i hatten kan for eksempel dem, som ejer et Samsung TV af nyere dato, opnå bedre billedkvalitet end tidligere.

At Apple nu anerkender og understøtter HDR10+, betyder sandsynligvis, at vi kan forvente os mere indhold i dette format. I så fald er dette uden tvivl en glædelig nyhed for Samsung, som længe har holdt fast ved “sit” HDR-format, og samtidig har undladt at understøtte Dolby Vision. Så dette glæder vi os til at teste i praksis!

Læs også Apple TV 4K med små forbedringer Apple har opdateret Apple TV 4K med en ordentlig fjernbetjening og en funktion, som mange har brug for.
Apple TV 4K Siri Remote 221018
Apple TV 4K 2022 med Siri Remote. (Foto: Apple)

Pris og tilgængelighed

Det nye Apple TV 4K vil være tilgængelige i to udgaver: Apple TV 4K (Wi-Fi), med 64GB lagring, og Apple TV 4K (Wi-Fi + Ethernet), med 128 GB lagring og støtte for Gigabit Ethernet – med endnu hurtigere netværk og streaming. Prisen starter på 1.299 kroner for 64 GB udgaven. Begge bokse er tilgængelige fra 4. november, men kan forudbestilles allerede nu.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Her er årets nye hjemmebiograf-produkter fra Sony

Marshall rocker videre

Du kan ikke købe den herhjemme

Mere prisvenlig hjemmebiograf fra Pioneer

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Lyd & Billede
Scroll to Top