Vestlyd Pro-T1 og Pro-T2 er klassiske DJ-pladespillere

Spring ud som pladevender hjemme i dagligstuen med et par prisrimelige vinyfræsere i klassisk stil.

Vestlyd Pro T2 Deltalje1

(Foto: Vestlyd)

Det danske mærke Vestlyd, kendt for deres bastante højttalere, der ser rå ud, men faktisk kan andet og mere end blot at spille højt, kaster sig nu over vinylmediet med to nye pladespillere. Og ligesom højttalerne er de beregnet til at have det sjovt med musikhobbyen. Så glem alt om audiofile, remtrukne finurligheder. Vestlyd har valgt solide direkte drevne pladetallerkener med hurtig opstart. De nye modeller, PRO-T1 og PRO-T2, er designet med mere end blot en diskret hentydning til den ikoniske DJ-pladespiller.

Læs også TEST: Vestlyd V15C FØRSTE TEST: Vestlyd er et nyt højttalermærke med højtråbende ambitioner. Vi har testet topmodellen.

Den mest tilgængelige af de to, Vestlyd PRO-T1, er en maskine, der ikke lægger skjul på sine inspirationer. Med direkte drev, en S-formet tonearm og pitch-kontrol er alle de klassiske DJ-dyder til stede. Den leveres køreklar fra kassen med en fabriksmonteret Ortofon OM Pro S pickup, der ikke lader sig genre, hvis pladetallerkenen en gang imellem bevæger sig baglæns.

Vestlyd Pro T1 miljoe
Vestlyd PRO-T1. (Foto: Vestlyd)

For at gøre livet lettere for den vordende DJ – eller vinylbegynderen – er der indbygget en RIAA-forstærker, så den kan tilsluttes ethvert anlæg uden behov for yderligere bokse. Prisen er 3.999 kroner, hvikket er noget billigere end forbilledet.

Fakta for Vestlyd PRO-T1:

  • Drev: Direkte drev
  • Hastigheder: 33, 45 og 78 omdr./min.
  • Pickup: Ortofon OM Pro S (MM)
  • Tonearm: 9,1 tommer, S-formet i aluminium
  • Pladetallerken: 0,9 kg gummidæmpet aluminium
  • Vægt: 8,2 kg
Læs også TEST: Technics SL-1210 MK7 Technics SL-1210 MK7 er et toptrimmet arbejdsredskab med hi-fi-egenskaber.

Tager man skridtet op til storebror, PRO-T2, er grundopskriften den samme, men ingredienserne lidt mere sofistikerede. For en merpris på to tusinde kroner får man en markant kraftigere motor, der skulle sikre en endnu hurtigere opstart (0,5 sekund).

Vestlyd PRO-T2. (Foto: Vestlyd)

Pickup’en er opgraderet til en Ortofon VNL, der ligeledes er en DJ-model. Den indbyggede RIAA-forstærker er også blevet forfinet og der bruges JFET-transistorer for lavere støj.

Fakta for Vestlyd PRO-T2:

  • Drev: Direkte drev med “high-torque” motor
  • Hastigheder: 33, 45, 78 omdr./min.
  • Pickup: Ortofon VNL (MM)
  • RIAA-forstærker: JFET-baseret
  • Tonearm: 9,1 tommer, S-formet i aluminium
  • Pladetallerken: 1 kg gummidæmpet aluminium
  • Vægt: 9,2 kg

Begge modeller kommer i klassisk sort finish (PRO-T1 fås også i sølv), og er solidt bygget med ABS-plint. Pladespillerne leveres med støvlåg og de nødvendige kabler.

Mer info: Vestlyd

Læs videre
Exit mobile version