Nyhed

Simpel NAD-streamer

NAD's billige CS1 kan afspille din musik direkte fra mobilen. Du behøver ikke installere en særlig app.

Streaming af musik til hi-fi-anlægget plejer at kræve en særlig app. Det betyder valget mellem systemer som Bluesound, HEOS med flere, hvor man typisk skal oprette en konto. Hvilket kan være en unødvendigt omstændig måde, når man bare vil spille musik fra den Tidal eller Spotify, man allerede har på mobilen.

Læs også Streaming og multirum til din forstærker Argon Audio Solo kan opgradere din klassiske analoge forstærker med lyd-streaming i ordentlig kvalitet.

NAD CS1 er en simpel streamer uden multirumssystemer og egen app, men med mulighed for at modtage streamet lyd på mange måder. CS1 har Bluetooth-, Ethernet- og Wi-Fi-tilslutning og understøtter Apple AirPlay 2, Google Chromecast, UPnP, Spotify Connect, Tidal Connect og Roon. CS1 kan afspille lyd i høj opløsning, op til 24-bit/192kHz, og klarer også at dekode MQA-optagelser for at lytte i “masterkvalitet ” på Tidal.

NAD CS1 har et analog linjeudgang (stereo RCA) og både koaksial og optisk digitaludgang, hvis du foretrækker at bruge forstærkerens DAC.

Der er både analoge og digitale udgange på NAD CS1. (Foto: NAD)

Vi har ikke fået en dansk pris på NAD CS1 endnu, men når den bliver tilgængelig i marts, kommer den til at koste EUR 399, så vi regner med en pris lige under 3.000 kroner.

Les videre
Exit mobile version