Nye radioer fra JBL

Nej, lineær radio er skam ikke dødt. Det vil JBL bevise med deres bærbare Tuner 2 og Tuner XL.

j1 1

Der er stadig mange, der holder af at høre radio, og dem kan JBL glæde med to nye bærbare radioer, der kombinerer DAB og FM. Nemlig Tuner 2 og den større Tuner XL. Men selvfølgelig, hvis du hellere vil streame fra mobilen, så kan du også bruge Bluetooth til dét.

Begge radioer er vandtætte med IPX7-certificering, hvilket betyder, at de kan tåle at nedsænkes en meter under vand. Med andre ord er et skybrud til at leve med.

Læs også TEST: JBL Boombox 2 JBL Boombox 2 har afgjort kræfter nok til at genere andre folk i parken. Den lyder også forbløffende godt.

JBL Tuner 2 er en forbedring af den originale Tuner. Batterilevetiden er øget til 12 timer, og hvis vi skal JBL, er lyden også blevet bedre. JBL Tuner XL er den nye storebror i familien med 15 timers batteritid og kraftigere lyd.

j2
JBL Tuner XL. (Foto: JBL)

Begge radioer har fem genvejsknapper til forhåndsvalgte radiostationer, og displayet skal være ekstra let læseligt.

De to JBL-radioer kommer til juni, og priserne bliver ca. 850 kroner for Tuner 2 og 1.200 kroner for Tuner XL (artikelbilledet).

dk.jbl.com

Læs videre
Exit mobile version