Ny butik, nyt koncept

Bang & Olufsen lancerer en ny generation butikker med et nyt koncept. Den første har åbnet på Strøget i København.

Bang & Olufsens første flagship store baseret på et helt nyt designkoncept har åbnet i København. Det nye koncept byder på hvad man kalder “en sanselig oplevelse inden for lyd og design”. Senere på året lanceres konceptet i butikker i resten af verden. Et hold ledet af Johannes Torpe, Bang & Olufsens første kreative direktør nogensinde, er ansvarlig for det nye butikskoncept.

“Bang & Olufsen butikken er det sted, hvor eksisterende kunder og den nye og kræsne generation af unge forbrugere kan høre, se, føle samt prøve Bang & Olufsens produkter,” fortæller kreativ direktør Johannes Torpe. “Vi har designet en butik, som emmer af luksus, men samtidig byder alle for hvem lyd er vigtig, varmt velkommen. Det nye koncept er designet til at pirre nysgerrigheden, mens man bevæger sig rundt i butikken. Vi ønsker, at så mange som muligt får anledning til at komme ind og udforske vores magiske oplevelsesunivers,” fortsætter han.

Det hele går ud på, at man nemt skal kunne afprøve alle de forskellige produkterne og få en såvel indbydende som aflappet oplevelse. I hjertet af det nye butikskoncept er der opstillet en væg med de bedst sælgende Bang & Olufsen højtalere. Væghøjttalerne er monterede på svingbare vægpaneler, så at kun den højttalere du lytter på er synlig. Du kan lytte til al slags musik, inklusive din egen playliste streamet fra din smartphone og teste lyden fra de forskellige højttalere. Man har lagt stor energi på at akustisk optimere rummet – ikke for meget, ikke for lidt, men for at skabe bedst mulig oplevelse for kunden. Og det er faktisk en meget behagelig akustik i den ny butik.

Her er også andre svingbare vægge, hvor du kan få forskellige oplevelser afhængig af væggens placering. Der skiftes utrolig nemt mellem forskellige opsætninger af fjernsyn og lyd.

En B&O PLAY zone inviterer i lighed med Apple Stores koncept besøgende til at lege med produkterne og lytte til hele PLAY-kollektionen, der byder på høretelefoner, bærbare lydsystemer etc.

I et mere privat område kan besøgende fordybe sig i nogle af Bang & Olufsens klassiske systemer i den eksklusive ende. Her kan man se film på de nyeste B&O tv og få lyden i surround. I dette rum findes også lidt memorablia med historiske B&O produkter, historiske billeder og andet, alt for at skabe stemning og at vise lidt af firmaets over 80 år med lyd.

www.bang-olufsen.dk

Udenfor den nye butik glinsede en Aston Martin – selvfølgelig var den, som alle Aston, udstyret med kvalificeret lydudstyr fra B&O.

Les videre
Exit mobile version