Nyhed

Mission-DAC til skrivebordet

Mission LX Connect DAC er en kombineret digitalkonverter, forforstærker og hovedtelefonforstærker.

Mission er et navn, som de fleste af os nørder har kendt siden vores ungdom for temmelig længe siden.

Firmaet er i dag en del af International Audio Group, men har i 2022 genoptaget hi-fi-produkionen på engelsk grund. Blandt andet i form af en ny version af højttalerklassikeren Mission 770, som vi glæder os til at teste, når vi kan lægge hånd på et sæt.

Nu lancerer Mission en interessant udseende lille enhed, som sandsynligvis kan bruges i lige høj grad på skrivebordet, som i forbindelse med et sæt aktive højttalere i stuen.

Mission LX Connect DAC en en kompakt enhed, der kan bruges på skrivebordet som hovedtelefonforstærker eller kombineres med et sæt aktive højttalere. (Foto: Mission)

Mission LX Connect DAC er en selvstændig digital-til-analog konverter, forforstærker og hovedtelefonforstærker. Den er ifølge Mission designet til at fungere som en central for alle musikkilder med analoge, optiske og Koaksiale digitale indgange. Den har også en HDMI ARC-indgang for TV-lyd. Man kan bruge mobilen som trådløs kilde via Bluetooth (med aptX).

Der er indgange for de fleste lydkilder, herunder TV-lyd via HDMI. (Foto: Mission)

Digitalkonverteren er en Sabre 32 ES9018K2M, og Mission Mission har udnyttet ekspertisen fra søsterselskabet Audiolab til at skabe grænsefladen i LX Connect DAC’en. Enheden er desuden Roon-certifceret.

Pris og tilgængelighed

Mission LX Connect DAC koster 3.499 kroner. Mission forhandles i Danmark af HiFi-freaks.

Les videre
Exit mobile version