Nyhed

McIntosh C12000 i to dele

Ny forforstærker med alt inkluderet.

De kunne selvfølgelig have bygget det hele ind i ét stort kabinet, men i en forforstærker er der lav spænding og en masse følsom elektronik, så derfor kan det betale sig at dele den to kabinetter.

Det bliver selvfølgelig dyrere, men i denne prisklasse – high-end – er det ikke så vigtigt.

For her er lyden det allervigtigste, og når man flytter strømforsyning og strømstyring til et separat kabinet, mindsker man risikoen for interferens og sænker støjgulvet i forforstærkeren.

I McIntosh C12000 er forforstærkermodulet opdelt i to kanaler (dual mono) i det kabinet, hvor alle lydkilder kobles til. Her er der i alt 12 indgange, seks af dem balancerede, og to er til pladespillere med enten MM- eller MC-pickup.

Forforstærkeren er en rent analog konstruktion og har ikke et McIntosh DAC-modul.

De to pladespillerindgange bruger ligesom line-trinet vakuumrør i forstærkerleddet, fire 12AX7A i en balanceret konfiguration, og her kan man selv tilpasse kapacitans og belastning til den pickup, man måtte have.

Læs også McIntosh MC3500 Mk II i Woodstock-design Originalen har spillet på Woodstock-festivalen.

Den todelte forforstærker er klar til levering i USA i løbet af december, hvor den vil koste 16.000 dollars, eller 8.000 dollars pr. modul. Så kommer den sandsynligvis til at koste i omegnen af 130.000 kroner herhjemme.

Les videre
Exit mobile version