Nyhed

High-end-DAC fra Audio Analogue

Med AAdac vil Audio Analogue tages alvorligt digitalt.

Audio Analogue AAdac har en opløsning på 32 bit/768 kHz, hvilket er det højeste på markedet. Den italienske producent har dog valgt at sætte de digitale bremseklodser ved 392 kHz.

Læs også Denne DAC er virkelig unik Fra en producent, jeg ikke havde hørt om, kommer et virkeligt unikum af en DAC. Faktisk den bedste, jeg har hørt.

Det kan der være mange grunde til, f.eks. at det er svært at dekode 768 kHz uden at tilføre en masse støj oveni. Derfor kan det virke fornuftigt at nedkonvertere til 392 kHz før dekodning.

Analog- og digitaltrinet i AAdac har hver sin strømforsyning. (Foto: Audio Analog)

Nu skal det siges, at vi endnu ikke har set eller hørt ét eneste lydspor i 768 kHz, så den del er alligevel ikke så relevant. Men hvis dit mundvand begynder at løbe ved tanken om en opløsning, der “goes to 11”, så bør du tjekke RME ADI-2 DAC ud.

DAC-chippen i AAdac er en ESS Sabre ES9038, hvor den billigere DAC fra RME anvender en AKM AK4490. Som egentlig går for at være en bedre DAC-chip, men vi ved, at det meste af lydkvaliteten ligger i selve implementeringen.

AAdac understøtter som nævnt PCM-signaler op til 32 bit/768 kHz og desuden DSD12 (5,6 MHz).

Her finder du alt, hvad du har brug for af digitale indgange, og både balancerede og ubalancerede udgange. (Foto: Audio Analog)

De digitale indgange inkluderer USB-B, optisk, to koaksiale og en AES/EBU XLR-indgang. Som en lille ekstra service har man desuden inkluderet Bluetooth med aptX-dekodning.

Syv digitale filtre er implementeret, og du kan vælge at gøre line-udgangen variabel og dermed bruge DAC’en som forforstærker. Derfor er det også naturligt, at man har inkluderet en hovedtelefonudgang på fronten.

Audio Analogue AAdac er her afbildet i sølv, men fås også i sort. (Foto: Audio Analog)

Audio Analogue siger, at de har arbejdet hårdt på at skabe en “analog klangkarakter”, og derfor har den digitale og den analoge del i AAdac også hver sin separate strømforsyning. Udgangstrinet er fuldt balanceret og har både RCA- og XLR-terminaler.

I Danmark forhandles Audio Analogue AAdac af TopSound Hi-Fi, og prisen er 27.500 kroner.

audioanalogue.com

Les videre
Exit mobile version