Nyhed

B&W Formation har fået ny app

Har du en Formation-højttaler fra B&W, kan du glæde dig over, at B&W Music-appen endelig er kommet til musikafspilning og multirumsstyring.

Vi er vældig glade for Formation-serien til Bowers & Wilkins. Lækre, interiørvenlige højttalere, som lyder rigtig godt, samtidig med at de er enkle at bruge. Men efter at man har brugt Bowers & Wilkins Home-appen til opsætningen af højttaleren, er man nødsaget til at bruge tredjeparts-apps til rent faktisk at spille musik på dem. Enten via AirPlay 2, Spotify Connect, Roon eller Bluetooth. Det ændrer sig nu med appen B&W Music.

Læs også Lyden knuser konkurrenterne Bowers & Wilkins’ nyeste trådløse højttaler, Formation Wedge, overbeviser stort på lyden.

B&W Music: Egen app til Formation

Bowers & Wilkins har taget ved lære af Sonos, Bluesound, HEOS m.fl. og tilbyder nu endelig sin egen app med egen brugerflade til afspilning af dine musiktjenester. Appen leverer også en multirumsløsning specielt tilpasset Formation-familien. Dermed behøver du ikke længere at bruge Apple HomeKit eller Roon for at få multirumsfunktionalitet.

Personligt indhold

B&W Music-appen medtager indhold fra forskellige streamingplatforme i en brugerflade, som vi får lovning på er både overskuelig og elegant. Her får du lydspor, album, spillelister og radiostationer, som B&W så udvider med personlige anbefalinger og tilpassede spillelister.

B&W Formation Duo er et par trådløse stativhøjttalere, som efter vores mening knuser alt andet i sin klasse. Foto: Geir Gråbein Nordby

Tjenester i B&W Music

B&W Music fungerer med Tidal, TuneIn, SoundCloud og Qobuz (inklusive højopløst 24 bit / 96 kHz filformat). Vi venter fortsat på svar fra HiFi Klubben om, hvorvidt Tidal også kan afspilles højopløst i appen. Hvis ikke, så er der en fugl, der har hvisket os i øret, at Tidal Connect også snart skal rulles ud til Formation-serien. I så fald kan man snart bare åbne Tidal-appen på mobilen og afspille direkte. Forhåbentlig med MQA indtil 24 bit / 96 kHz. Der vil komme flere tjenester til B&W Music i løbet af de næste måneder.

Mere info: bowerswilkins.com

Les videre
Exit mobile version