Audio-Technica AT-ART1000X MC-pickup

Har et unikt nåleophæng.

AT ART1000X desktop 03.jpg

(Foto: Audio-Technica)

Helt ærligt troede vi ikke, at Audio-Technica kunne forbedre AT-ART1000, men det ser ud til, at vi tog fejl. Audio-Technica AT-ART1000X er en opgraderet version med en helt ny løsning til nåleophænget.

Moving coil-pickuppen er stort set den samme som forgængeren fra 2016 og har samme type spole med 20 µm tynde PCOCC-kobbertråde (Pure Copper by Ohno Continuous Casting).

Læs også Test: Audio-Technica AT-ART1000 Konstruktionen er unik, og lyden er i referenceklasse, men det kræver, at man ved, hvad man laver.

En 0,26 mm tynd nålearm i boron er stadig monteret på en titaniumbase, som igen sidder i et aluminiumshus, men i 1000X er de to spoler placeret lige over enden af nålearmen. Hvor stiften sidder.

at art1000x 01.png
(Foto: Audio-Technica)

Ifølge Audio-Technica skulle dette resultere i endnu bedre detaljegengivelse med finere fokus og større transientrespons. Spolerne og magneterne er belagt for at forhindre korrosion og øge pickuppens levetid.

Pickuppen er håndbygget i Japan og har en spænding på 0,22 mV og en anbefalet belastningsimpedans på ≥ 30 Ohm.

Vægten er angivet til 11 gram, og pickuppen leveres med gevindskårne skruehuller, messingskruer, børste, skruetrækker. Alt leveres naturligvis i en nydelig trækasse.

Prisen er angivet til 5.500 euro.

 

Læs videre
Exit mobile version