Computex 2024: Vilde skærme hos Acer

Acer fremviste brillefri 3D og en skærm til hele synsfeltet på Computex-messen.

PXL 20240605 015131986

(Foto: John Alex Hvidlykke)

Computexmessen i Taiwans hovedstad, Taipei, er gået ind i sin sidste dag.

På Acers store stand, der ligger midt i hallen for computerudstyr, side om side med de to andre taiwanesiske computerkæmper, Asus og MSI, kunne man se computere og gaming-grej af alle typer og prisklasser.

Det, der skabte mest opmærksomhed, var dog to af gaming-skærmene, der på hver sin måde gav ekstra dybde i spillet. En 27″-skærm fra Predator-serien var udstyret med ægte brillefri grafik fra SpatialLabs. Systemet fungerer med eyetracking, hvor to sensorer under skærmen registrerer spillerens placering og synsretning, og justerer skærmbilledet derefter.

PXL 20240605 014958884
Man kan ikke set det på billedet, men 27″ skæmen med SpatialLabs 3D-grafik er virkelig overbevisende. (Foto: John Alex Hvidlykke)

Vi har set SpatialLabs 3D demonstreret på flere messer, men det er kun blevet bedre om mere overbevisende. Bagsiden af medaljen er, at spillet skal understøtte teknologien. Men Acer arbejder konstant på sagen, og adskillige titler tilføjes hver måned.

Læs også Nyhed: Computex 2024: Nu kommer AI-PC’erne AI-PC'erne er kommet for alvor. Vi fulgte Asus' lanceringer på Computex 2024 i Taiwan.

Teknologisk simplere, men nok så imponerende var Predator Z57, der er en 57-tommers skærn i superbredt 32:9-format. Skærmen er af MiniLED-typen og har DUHD-opløsning – altså 2 x 4K side om side (7.680 x 2.160 pixel). Lysstyrken er 1000 nit.

Skærmens krumning og ekstreme bredde betyder, at man nærmest sidder inde i spillet. Dimensioner og opløsning er de samme som Samsungs 57 Odyssey Neo G9 G95NC, som vi testede i sensommeren.

Læs også TEST: Samsung 57 Odyssey Neo G9 G95NC Første test i Skandinavien: Samsungs ultrabrede 57-tommer trækker dig ind i handlingen som ingen tidligere skærm.

Den største skærm på standen – og muligvis på hele messen – var dog Acers standdekoration, der bestod af flere meter høje kæmpepaneler, der fungerede som én stor videoskærm. Det så ret cool ud!

Ovenover hele standen viste en kæmpeskærm video. Det var ret cool. (Foto: John Alex Hvidlykke)
Læs også Nyhed: Computex 2024: AI-forstærket gaming – og en skarpere Claw På MSIs Computex-stand var gaming i højsædet, men de har også "fornuftige" PC'er.
Læs videre
Exit mobile version