Computex 2024: AI-forstærket gaming – og en skarpere Claw

På MSIs Computex-stand var gaming i højsædet, men de har også "fornuftige" PC'er.

PXL 20240605 020335327

(Foto: John Alex Hvidlykke)

MSI er nok mest kendt for deres gaming-PC’er, men de laver også skærme til gaming. Vi testede for eksempel OLED-skærmen MEG 342C i efteråret. Den imponerende med sine farver, men MPG 341QPX, som vi så på MSIs stand på Computex-messen i Taiwan, går et skridt længere for at få dig med i handlingen i spillet.

Skærmen er en krum QD-OLED-skærm, hvilket er fint, men det spændende er Digime-systemet, der med et kamera og en god portion AI sætter en avatar af spilleren på skærmen. Figuren på skærmen følger spillerens bevægelser, ansigtsudtryk – og mundbevægelser.

Læs også Nyhed: Computex 2024: Alle ville hilse på Jensen Nvidias topchef fik en modtagelse, der var en frelser værdig, da han besøgte Computex-messen i Taipei

Den håndholdte spillekonsol MSI Claw blev lanceret med et brag på årets CES-messe i Las Vegas, men modtagelsen var temmelig behersket. “Nu har den fået ny processor og er blevet noget kraftigere…” var kommentaren på standen på Computex. Den findes også i en rusten specialudgave med Fallout-design, som var ret lækker at lægge hånd på.

PXL 20240605 021802353
MSI Claw i “Fallout”-udgave. (Foto: John Alex Hvidlykke)

MSI er specialister i gaming, men ligesom deres konkurrenter Razer har de også valgt at brede forretningen ud og lave maskiner til mere “civil” brug. Serierne Prestige og Modern er laptops til (hjemme)kontoret. Solide og diskrete, men også med mere afdæmpede kræfter under motorhjælmen.

Skal du have en bærbar til kontoret? Det kan MSI også godt klare. (Foto: John Alex Hvidlykke)
Læs også Nyhed: Computex 2024: AMD, Qualcomm og Nvidia i front med AI Intel tabte første runde af slaget om kunstig intelligens til AMD og Qualcomm. Men de får revance i sensommeren.

MSI har gaming-PC’er i alle vægtklasser. Skal du have det vildeste og tungeste, er Titan-modellerne sagen. Vi har gennem årene testet nogle stykker, der var voldsomme. Titan 18 HX fås med Intel Core i9-processor og op til GeForce RTX 4090-grafik. Men den har dog ikke fuldstørrelses mekanisk tastatur som nogle af sine forgængere. En test er på vej.

Det største dyr på savannen er Titan 18 HX. (Foto: John Alex Hvidlykke)
Læs videre
Exit mobile version