Nyhed

Photoshop til Apple MacBook Pro M1

Ny version til M1-processoren.

Da vi testede den nye MacBook Pro 13″ med Apples nye M1-processor, blev vi blæst bagover af ydelsen. Den lille Mac lammetævede den dyreste MacBook, vi havde testet indtil da.

Læs også Hurtigste MacBook til dato Apples egen processor har gjort MacBook Pro til den sejeste 13 tommers bærbare, vi har testet.

Men mange af de programmer, den kørte, måtte igennem Apples Rosetta-oversætter for at kunne køre på den nye processor. Bortset fra en betaversion af Adobe Photoshop, som vi testede på maskinen. Ikke en færdig udgave, idet mange funktioner manglede, men den var hurtigere end at køre Photoshop via Rosetta.

Det slipper man for nu, for Adobe har færdigsnedkereret en særlig udgave af Photoshop til M1-processorer, som Adobe siger er halvanden gang hurtigere end den tidligere udgave.

Samtidig opdateres Camera Raw til Photoshop med understøttelse af endnu flere kameraer, deriblandt Sonys nye a1, og ACR, som det også kaldes, har desuden fået en funktion kaldet Super Resolution.

Med den kan man firedoble opskalering af en raw-, jpeg-, tiff- eller png-filer, op til 500 megapixel.

I en notits siger Adobe, at Photoshop til iPad også er blevet opdateret med understøttelse af Cloud Documents Version History, som også kan bruges, hvis man er offline.

Læs også Her er de bedste foto-apps Fotografer, der har brug for et kraftigt værktøj, kan komme langt med en iPad og en god foto-app.
Les videre
Exit mobile version