Nyhed

Se teaser-traileren til Copenhagen Cowboy

Ny serie instrueret af danske Nicolas Winding Refn får verdenspremiere på Filmfestivalen i Venedig d. 9. september og på Netflix senere på året.

copenhagen cowboy TOP

(Foto: Magnus Jønck)

En ny dansk tv-serie er på vej til Netflix, instrueret af selveste Nicolas Winding Refn (Pusher, Bleeder, Bronson, Drive).

Læs også Nicolas Winding Refn vender tilbage med Netflix-serie Den nye serie hedder Copenhagen Cowboy og er på seks afsnit.

Serien, som vi skrev om første gang tilbage i juli, har fået navnet Copenhagen Cowboy og er ifølge Netflix “en spændingsfremkaldende, neon-drenched noir serie på seks afsnit om en mystisk, ung, kvindelig helt, Miu. Efter et helt liv i slaveri og på randen af en ny begyndelse krydser hun det faretruende landskab i Københavns kriminelle underverden. I sin søgen efter retfærdighed og udøvelse af hævn møder hun sin nemesis, Rakel, idet de begiver sig ud på en odyssé gennem det naturlige og overnaturlige. Fortiden transformerer og definerer i sidste ende deres fremtid, da de to kvinder opdager, at de ikke er alene – de er mange.”

Netflix har nu offentliggjort den første teaser-trailer for serien, som du kan se herunder. Samtidig fortæller streaminggiganten, at Copenhagen Cowboy vil få verdenspremiere d. 9. september på Filmfestivalen i Venedig d. 9. september og på Netflix senere på året.

Medvirkende i Copenhagen Cowboy er bl.a. Angela Bundalovic (Miu), Lola Corfixen (Lola), Zlatko Buric (Miroslav), Andreas Lykke Jørgensen (Nicklas), Jason Hendil-Forssell (Chiang), Li Ii Zhang (Mor Hulda) og Dragana Milutinovic (Rosella).

Les videre
Exit mobile version