Kristofer Hivju kaprer endnu en stor international rolle

Game of Thrones-skuespilleren er klar til endnu en international rolle

Game of Thrones image game of thrones 36709163 1024 1517 e1750148346991

Kristofer Hyvju (Foto: HBO Max)

En af Skandinaviens førende skuespillere fik sit internationale gennembrud som den hårdføre Tormund Giantsbane i den episke fantasy-serie Game of Thrones (2011-2019) på HBO.

Siden da har vi bl.a. kunnet se den karakteristiske ‘viking’ i Twin, The Witcher, Beck og The Gentlemen.

Nu har Hivju sikret sig en hovedrolle i den kommende thrillerserie The Iris Affair.

I hovedrollen ses ingen ringere end den fantastiske Tom Hollander (som vi senest kunne opleve i sæson 2 af The White Lotus) som Cameron Beck og Niamh Algar(Mary & George) som Iris Nixon.

Tom Hollander og Niamh Algar, ‘The Iris Affair’. (Foto: SkyShowtime)

Miniserien foregår i det pittoreske Italien, hvor to geniale hjerner sættes op mod hinanden i en livsfarlig legen katten efter musen på tværs af landet på et bagtæppe af hemmeligheder, overvågning og stjålen teknologi.

Læs også Anmeldelse: Game of Thrones, 3. sæson Endelig er Game of Thrones blevet “voksen”. Tredje sæson er klart den bedste indtil videre.

Da det gådefulde geni Iris Nixon (Algar) løser en række komplekse gåder på nettet, føres hun til et torv i Firenze, hvor hun møder den karismatiske iværksætter Cameron Beck (Hollander).

Han inviterer hende til at arbejde for ham, hvor hun skal hjælpe med at låse op for en kraftfuld og tophemmelig teknologi. Hendes nysgerrighed er vakt, og hun takker ja. Men da Iris opdager anordningens farlige potentiale, stjæler hun den journal, der indeholder aktiveringssekvensen – og forsvinder.

The Iris Affair. (Foto: SkyShowtime)

Derefter følger en nådesløs jagt, som går fra en afsidesliggende hytte på Sardinien til Roms travle gader, hvor Cameron jager Iris i et spil med høj indsats, hvor tillid er farlig, og fiasko kan være katastrofal …

Premieredatoen er endnu ikke fastlagt, men vi forventer, at SkyShowtime sender serien hen mod slutningen af året.

Læs også Anmeldelse: MobLand, sæson 1 Guy Ritchie træder endnu en gang ind i den kriminelle underverden - denne gang mere grovkornet end nogensinde.

Hele seriens rollebesætning:

The Iris Affair. (Foto: SkyShowtime)
Læs videre
Exit mobile version