Nye Surface-modeller til Windows 11

Microsoft har opdateret Surface-serie af bærbare enheder, der sendes på gaden samtidig med Windows 11.

Surface Family 1

Når den næste udgave af Windows får premiere den 5. oktober, vil opgraderingen fra Windows 10 for de fleste ske som en automatisk og gratis opdatering.

For de, der har bestemt sig for at fejre Windows 11 med en ny PC, har Microsoft dog en stribe af nye Surface-computere klar, som netop er blevet præsenteret, og som (pånær Surface Laptop Studio) ligeledes kan leveres fra 5. oktober.

Surface Laptop Studio er topmodellen til kreative professionelle, hvor 14″-skærmen kan vippes hen over tastaturet på staffeli-maner. Startprisen på den nye Surface Laptop Studio er 13.490 kroner.

Surface Laptop Studio
Surface Laptop Studio. (Foto: Microsoft)

Surface Pro 8 har fået en ordentlig overhaling på hardwaresiden, og skulle nu være mere end dobbelt så hurtig som forgængeren. Den har 11. generations Intel-processorer, to Thunderbolt 4-porte, og er bygget på Intel Evo-platformen. Startprisen på Surface Pro 8 er 9.290 kroner.

Surface Pro 8
Surface Pro 8. (Foto: Microsoft)

Surface Pro X ligner på overfladen storebror Pro, men er tyndere og lettere – og bygget på en ARM-processor. Startprisen på Surface Pro X er 7.490 kroner.

Surfce Pro X (Foto: Microsoft)

Surface Go 3 er en en let 10-tommers 2-i-1-computer til dagligdags brug. Surface Go 3 er 60% hurtigere end forgængeren med en Intel Core i3-processor. Startprisen på Surface Go 3 er 3.490 kroner.

Surface Go 3. (Foto: Microsoft)

 

Læs videre
Exit mobile version