Nyhed

Apple har vist glemt at de nye Macbook Pro’er har en notch

MacOS arbejder ikke godt sammen med de nye MacBook Pro'ers skærm-notch.

Som de fleste Apple-fans vist har opdaget, lancerede Cupertino-firmaet to vilde nye MacBook Pro’er med hhv. 14″ og 16″ skærm for små 14 dage siden.

Læs også Nye processorer gør nye MacBook Pro'er bomstærke Begge kommer bl.a. med Liquid Retina XDR-skærm og forbedret webcam. Desuden er Touch Bar væk, mens MagSafe er tilbage!

Vi har desværre endnu ikke fået hverken den ene eller den anden af de to eftertragtede bærbare til test, men det er der andre, som har. Og mindst én Twitter-bruger har opdaget, at især én nyhed ved de nye MacBook Pro’er – nemlig den nye skærm-notch, et lille indhak langs skærmens øverste kant, hvor der er gjort plads til webkameraet – ikke lader til at være helt gennemtænkt.

Problemet består i, at hverken MacOS eller individuelle apps lader til at kunne finde ud af, hvordan den manglende plads på statuslinien skal håndteres. Det resulterer i, at f.eks. menuer bliver skjult bag det lille indhak, så brugeren ikke kan komme til at klikke på dem med musen. Med andre ord tyder meget på, at Apple har glemt at ændre på MacOS, så operativsystemet kan fungere sammen med den nye notch.

Det kan man bl.a. se demonstreret i videoen herunder, postet af Twitter-brugeren Quinn Nelson, ejer af YouTube-kanalen Snazzy Labs.

Les videre
Exit mobile version