Nyhed

Unikt Sonus faber-anlæg i Maserati Spyder

Sonus fabers Premium Audio System tilpasser lyden, når taget tages af Maserati Spyder MC20 Cielo.

222450M scaled 1

222450M scaled 1

Første gang Sonus faber lavede lydanlæg til en bil, var det Pagani Huayra, der fik æren af det eksklusive anlæg. Huayra er dog ganske eksklusiv i sig selv. Den blev kun produceret i 100 eksemplarer – plus nogle specialversioner som f.eks. den endnu mere eksklusive Imola, som de lavede seks af, og den endnu mere eksklusive Tricolore, som der kun blev lavet fire styk af.

Den her bliver nok et mere almindeligt syn, i det omfang man kan kalde en Maserati almindelig. Den får i hvert fald et usædvanligt stereoanlæg. Igen er det Sonus fabers Automotive-afdeling, der har skræddersyet et Premium Audio System-anlæg til den kompakte tosæder Spyder MC20 Cielo. Som kommer med aftageligt tag og kan konverteres til en åben roadster.

(Foto: Maserati)

Selve bilen er bygget på Maserati MC20, som vi tidligere har skrevet om, også den med Sonus faber-anlæg. Men i MC20 Cielo er der en væsentlig forskel ved anlægget: De 12 højttalere, der er omhyggeligt placeret rundt om den kompakte kabine, har en separat taget-af-indstilling.

Læs også Italiensk lyd i italiensk sportsvogn 12 højttalere og 695 watt skal overdøve 630 hk.

Ifølge Mario Passarelli, der er Manager of Research and Development hos Sonus faber, ændres akustikken, når taget tages af. Derfor har de tilpasset vigtige faktorer som lydniveau, tonal balance og delefrekvenser, så lyden får lidt live-følelse, når taget er væk, og en mere omsluttende lydoplevelse, når det er på.

Hvor er de mange højttalere så placeret? Jo, der sidder to diskantenheder i dørpanelerne. To mere er placeret bag sæderne og en i centrum af instrumentbrættet. Desuden sidder der to mellemtone-enheder i dørene, to bagi og en sammen med diskanten på instrumentbrættet.

Endelig er to basenheder placeret længere nede i dørene, og på den måde formår Sonus faber at omslutte fører og passager med lyd.

<
>
(Foto: Maserati)

Elektrisk allerede i 2022

MC20 Cielo (‘himmel’ på italiensk) bliver i første omgang leveret med Maseratis nye 630 hk V6’er, men Maserati har meddelt, at de starter elektrificeringen allerede i 2022. Først i den mellemstore Gran Turismo Folgore, senere i SUV’en Grecale Folgore og derefter i MC20.

Der er altså meget at glæde sig til for folk med interesse for både biler og musik.

(Foto: Maserati)
Les videre
Exit mobile version