Tesla gør klar til at konkurrere på pris

Fra næste år kommer der deciderede økonomimodeller, der skal give benzinbilerne direkte konkurrerence.

Tesla Model Y Performance front angle 2 scaled 1

(Foto: Tesla)

En kompakt bilmodel til det brede marked, der kan give konkurrenterne, og navnlig kinesiske BYD, kamp til stregen. Det er, hvad der arbejdes på hos Tesla.

Bilen skal i følge flere kilder i branchen koste USD 25.000, altså det halve af Tesla Model Y. Dermed er prisen nede i et leje, hvor det vil være lige så billigt at købe en elbil som en benzinbil. Bilen har fået kodenavnet “Redwood.”

Den amerikanske elbipioner har i flere omgange sænket prisen på eksisterende modeller for at følge med konkurrenterne. Men det lykkedes alligevel BYD at overtage pladsen som største producent af elbiler i 2023.

Læs også Nyhed: Tesla Model Y bliver billigere – igen Tesla nedsætter endnu en gang prisen på Model Y.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Elon Musk bekræftet, at Tesla i andet halvår af 2025 vil begynde at producere sin nye basismodel på fabrikken i Texas. Senere følger produktion på fabrikken i Mexico, samt på endnu en fabrik.

Kilde: Reuters

Læs også Nyhed: BYD Seagull kommer til Europa Det er blevet bekræftet, at BYD vil lancere den lille lavprisbil Seagull i Europa.
Læs videre
Exit mobile version