Nyhed

Steve Wozniak med heftig kritik af Tesla

Steve Wozniak har tidligere været stor fan af Teslas biler, men nu kommer Apple-medstifteren med hård kritik af manglende selvkørende egenskaber.

Steve Wozniak Tesla

Über-geek og medstifter af Apple, Steve Wozniak, har tidligere været stor fan af Tesla. Han købte sin første Tesla Model S i 2013, efter Elon Musk angiveligt kritiserede ham i en email for at have købt en almindelig benzinbil.

I de seneste år har det dog været så som så med begejstringen, og Wozniak har bl.a. været kritisk overfor Teslas Autopilot 2.0-software. Han har bl.a. beskyldt bilproducenten for at bilde brugerne ind, at deres bil er selvkørende, mens softwaren i virkeligheden ikke kan håndtere selv de mest enkle situationer i trafikken.

Læs også Er din Tesla Model Y livsfarlig? Tesla må i USA tilbagekalde 3.470 biler af typen Model Y. Det skyldes problemer med sikkerhedsseler og bagsæder.

Og nu har Steve Wozniak så atter engang skruet op for kritikken. Denne gang i et interview med CNN, skriver mediet Electrek.

Denne gang handlede det om Elon Musks mange udtalelser om, at Tesla vil blive hundrede procent selvkørende via software-opdateringer i nær fremtid. I stedet, sagde Wozniak til CNN, forsøger Teslaer, der er udstyret med betaversionen af Teslas selvkørende software – FSD Beta – at slå passagerne ihjel!

I actually believed those things, and it’s not even close to reality. And boy, if you want a study of AI gone wrong and taking a lot of claims and trying to kill you every chance it can, get a Tesla, siger Steve Wozniak i interviewet.

Du kan se hele interviewet i videoklippet herunder.

Kommer snart til Europa

Indtil nu har Tesla udviklet og testet den software, Wozniak referer til, på hjemmemarkedet i USA. Men i vinters lovede Elon Musk, at også europæiske Tesla-ejere snart ville få gavn af en væsentlig opgradering af Teslas autopilot-software. Det skriver TorqueNews.

Musk tilføjede også, at 90 procent af det arbejde, der er udført på FSD Beta i USA og Canada, vil kunne anvendes på verdensplan, og at når FSD Beta V11 er frigivet i Nordamerika, vil det blive tilpasset til EU’s veje og indsendt til godkendelse hos myndighederne.

Les videre
Exit mobile version