Nyhed

Her er Mercedes EQE SUV – og så meget skal den koste

EQE er en af de vigtigste Mercedes-modeller i lang tid - vi var med ved præsentationen.

Mercedes-koncernens elektriske portefølje fortsætter med at vokse, og i løbet af sommeren 2023 kommer endnu en ny model på vejene, nemlig EQE SUV. Lyd & Billede har netop haft lejlighed til at tage et kig (og lyt) på den første demobil.

Mercedes EQE SUV – lillebroren til EQS SUV

EQE SUV indeholder mange af de designelementer, vi kender fra det 7-sæders flagskib EQS SUV, men i en mere kompakt 5-sæders. Den forventes at blive populær i Norden, hvor den vil være en naturlig udfordrer til bl.a. BMW iX, Audi Q8 e-tron og Volvo EX90.

Det luksuriøse interiør byder på komfortable sæder og rummelige indvendige dimensioner. Og selvfølgelig kostbar infotainment, hvor det brede MBUX Hyperscreen og stereoanlæg fra tyske Burmester er blandt nogle af tilvalgene.

Bagagerumsvolumen er som standard på 520 liter, men med bagsæderyggen skubbet frem kan volumen øges til 580 liter. Med bagsæderne ned er den totale volumen på 1.675 liter. Bagsæder kan nedfældes i en 40/20/40 fordeling.

<
>
Det dugfriske showroom-eksemplar har en stilig finish i hvid metallic, AMG-styling og sæder i sort læder og alcantara. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Burmester-anlæg med 15 højttalere og Dolby Atmos surroundlyd

Burmester-anlægget består af 15 højttalere og i alt 710 watt forstærkerkraft, inkluderet to frontmonterede bashøjttalere i gulvet foran. Det er et system, vi har gode erfaringer med fra bl.a. EQE sedan-udgaven, og vi bemærker straks det store og detaljerede lydbillede med en tydelig center og en fyldig og rytmisk bas.

Samtidig funderer vi over, om det ikke lyder lidt større, mere spændstigt og potent end det, vi tidligere har oplevet i EQE.  Der er også masser af indstillingsmuligheder, så man kan justere lydbalancen som man ønsker det, både for føreren bag rattet og passagererne på bagsædet. Alle lydindstillinger kan gemmes i din egen personlige profil.

<
>
Burmester-anlægget byder på en masse indstillingsmuligheder, så du kan skrue på lyden, til den er, som du vil have den. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Via MBUX-konsollen kan man koble anlægget op mod sin konto hos Apple Music, Tidal eller Spotify, og Burmester-systemet understøtter også afspilning af højopløste FLAC-filer via USB.  Derimod ser der ikke ud til at være indbygget mulighed for at se Netflix eller andre streamingtjenester via MBUX-skærmen, sådan som man kan det i en Tesla Model S/X.

EQE SUV skal også kunne afspille musikfiler i Dolby Atmos surroundformat via Apple Music, uden at vi dog fik mulighed for at teste dette ordentligt under det korte bekendtskab med bilen. Men den smule, vi fik hørt, lød i hvert fald lovende!

Læs også Endnu bedre lyd i Mercedes? Mercedes har indgået et samarbejde med Apple og Universal Music for at levere den ultimative lydoplevelse i bilen.

To motoralternativer fra start – her er priserne

Mercedes EQE SUV kommer på markedet i løbet af foråret, og da vil man kunne vælge mellem de to modeller EQE SUV 350 4MATIC og 500 4MATIC. Begge leveres som standard med 4MATIC firehjulstræk og Torque Shift, som intelligent og kontinuerligt fordeler momentet mellem for- og bagakslen.

Afhængigt af udstyr og konfiguration kan man forvente en WLTP-rækkevidde på op til 558 kilometer. For at opnå længst mulig rækkevidde kan den elektriske motor på forakslen automatisk kobles fra.

Der kommer også en endnu heftigere AMG-udgave i løbet af året til dem, der er mere til power end til rækkevidde: Mercedes-AMG EQE SUV 43 med 476 hestekræfter.

Startprisen for Mercedes EQE SUV 350 4MATIC bliver 810.000 kroner, mens EQE SUV 500 4MATIC starter på 1.067.000 kroner. 

Tekniske data EQE SUV:

EQE 350 4MATIC EQE 500 4MATIC
Drivlinje 4MATIC firehjulstræk 4MATIC firehjulstræk
Elektrisk motor Permanent synkrone motorer (PSM) Permanent synkrone motorer (PSM)
Effekt 292 hk 408 hk
Drejningsmoment 765 Nm 858 Nm
Blandet forbrug (WLTP) 18,5 – 22,5 kWh/100 km 19 – 22,7 kWh/100 km
CO2-udslip (WLTP) 0 g/km 0 g/km
Rækkevidde (WLTP) 459 – 558 km 460 – 547 km
Indbygget oplader (standard / tillægsudstyr) 11 kW / 22 kW 11 kW / 22 kW
Hurtiglader 170 kW 170 kW
Bagagerumsvolumen1 520 – 580 / 1.686
Længde / bredde / højde
  1. 863 / 1.940 / 1.686
Anhængervægt 1.800 kg
Les videre
Exit mobile version