Australske Nicole Kidman optræder i nærmest hver anden TV-serie på de internationale streamingplatforme i disse dage. Siden succesen med Big Little Lies har hun regelmæssigt frekventeret serieverdenen, ikke mindst via Prime Video.
Det er næsten fire år siden, vi så Kidman (Lioness) i ensembleserien Nine Perfect Strangers. Serien var baseret på en roman af forfatteren Liane Moriarty (som også står bag Big Little Lies). Nu er efterfølgeren til drama-mysterie-krimiserien her.
Ligesom i den foregående sæson (som foregik i sunny California) bliver vi også denne gang præsenteret for ni velhavende fremmede, som mødes på et exceptionelt kursted, ledet af den gådefulde Masha Dmitrichenko (Kidman).
Efter juridiske problemer i USA, hvor myndighederne undersøger Mashas forkærlighed for stimulerende svampebehandling af sine ‘patienter’, er hun tvunget til at fortsætte sine kontroversielle behandlingsmetoder i udlandet. Heldigvis har hun en tidligere kollega (Lena Olin), som driver et luksuriøst sanatorium i de østrigske alper.

Men feriestedet i det spektakulære Zauberwald er i økonomisk krise, og denne gang har Masha flere (skjulte) dagsordener for udvælgelsen af de privilegerede kursusdeltagere.
Anden sæson er ikke baseret på Moriartys roman, men spinder videre på det samme koncept – desværre med et langt mere tamt og mindre fascinerende persongalleri end originalen.
Vi præsenteres for en forsømt milliardærsøn (Henry Golding), hvis mediemogul-far (Mark Strong) er selve ‘kronjuvelen’ i den brogede forsamling. Wellness-guruen forsøger med terapi, yoga, meditation og stimulerende psykofarmaka at hjælpe dem til forsoning, hvilket hun også forsøger med et næsten hadefuldt mor/datter-forhold (bestående af Christine Baranski og Annie Murphy).
Derudover består den relativt beskedne forsamling også af en lesbisk pianist (King Princess) som har udviklet angst for at spille, en forhenværende nonne (Dolly de Leon) med traumer i bagagen og en tidligere børne-TV-vært (Murray Bartlett), som åbenbart har et problem med at styre sit temperament.
Masha assisteres af den servile lokale terapeut (Lucas Englander), som føler sig tilsidesat og negligeret. Sammen skal de ‘rense sjælen’ og få gruppen til at blive en bedre udgave af sig selv.
For at konceptet skal fungere, er vi dog nødt til at blive eksponeret for en række interessante karakterer, som vi kan holde af, føle med og/eller genkende os selv i. Her er den ene karakter mere uinteressant end den anden, og konfliktlinjerne virker konstruerede og kunstige.
I skyggerne lurer Masha og hendes dobbeltspil. Hun bærer på tragedien med sin døde datter og har desuden et uforløst forhold til en af kursisterne. Men det svinger aldrig med gruppen, som det (af og til) gjorde med Melissa McCarthy, Bobby Cannavale og Michael Shannon. Vi bliver aldrig revet med.
Persongalleriet er som oftest mere ufrivilligt sølle end dem, vi orker at engagere os i, og Kidman selv fremstår en tand for ‘gådefuld’ og påtaget spændende. Ærgerligt, for Kidman kan gøre det så meget bedre.
Selv det storslåede alpelandskab spiller en mindre rolle i serien. Bortset fra en fascinerende isbads-dukkert er vinterlandskabet og de majestætiske bjerge der bare – uden anden funktion end at blokere for mobiltelefonsignaler. Det bliver seks lange timers TV.
Vi lod os fascinere af den første sæson, som vi erklærede for en udpræget kontroversiel serie, men som bestemt kunne anbefales og var et kig værd. Med sæson 2 virker det derimod, som om man koger suppe på en sten, selv om man følger i de samme velkendte fodspor. Smuk og teknisk veludført, men ret så smagløs, hul og pompøs. 3 svage stjerner.
De første to afsnit af Nine Perfect Strangers, sæson 2, har global streamingpremiere på Prime Video i dag, efterfulgt af ugentlige episoder. Sæsonen består af otte episoder.