LG OLED48CX vs. Sony KD-48A9

Superbillede i kompakt format

LG og Sony er de første til at tilbyde OLED-skærme i 48 tommers størrelse. Men hvilket af disse kompakte TV’er fungerer bedst og til hvad? Det er tid til en mini-OLED-duel!

Sony KD 48A9 vs LG OLED48CX

De skarpe og kontrastrige OLED-TV’er har længe været begrænset til skærmstørrelser fra 55 tommer og op. Næsten alle OLED-skærme stammer nemlig fra sydkoreanske LG Display, der producerer og skærer panelerne efter specifikke skabeloner på 55, 65 og 77 tommer.

Men nu er der håb: Efter fornyelse af produktionslinjen kan LG-fabrikken endelig tilbyde et bredere udvalg af skærmstørrelser, inklusive en ekstra kompakt 48 tommers variant.

Det er utvivlsomt godt nyt for dem, der har ønsket sig et OLED-TV til særlige brugsområder, hvor man har mindre plads, sidder meget tæt på skærmen eller bare vil have et lille TV af æstetiske grunde. Uanset om man vil have et godt TV til kontoret, soveværelset eller gaming-rummet, er det nu muligt at nyde billedkvaliteten fra OLED i mere kompakt format.

LG OLED48CX gaming side
Den nye OLED-variant måler 107 cm i bredden og 62 cm i højden, hvilket gør det muligt at presse OLED-skærmen ind på mindre plads end før. (Foto: LG)

48 tommers OLED

Da det er søsterselskabet LG Display, der producerer billedpanelerne, kommer det ikke som nogen overraskelse, at LG Electronics er blandt de første, der tilbyder et TV i den nye størrelse. 2020-modellen OLED48CX er den første 48 tommers udgave fra LG.

Det næste på listen er Sony KD-48A9, som også har et 48 tommers panel fra LG, hvor japanerne selv har svinget tryllestaven over billedprocessering og lydgengivelse, som de plejer. Vi kan nok forvente, at flere producenter efterhånden vil tilbyde 48 tommers OLED, men lige nu handler det altså om disse to!

Læs videre
Exit mobile version