Sony X89J (KD-43X89J)

Godt til gaming

Sony X89J er en af de dyreste modeller i testen og udmærker sig med flere fikse funktioner. Alligevel skiller det sig ikke meget ud i forhold til de billigere udfordrere.

75 65 55 50 43 X89J Lifestyle Image

Sony er kendt for at levere et bredt udvalg af TV’er i alle størrelser og prisklasser, og i mellemklassen finder vi den veludstyrede X89-serie.

Denne model har et stramt og minimalistisk design med to små fødder. De sidder helt ude i kanten af TV’et, som derfor kræver et møbel at stå på, der er lige så bredt. Til gengæld er der god plads til en soundbar mellem fødderne.

OBS: X89J har mange funktioner tilfælles med en anden Sony-model, X85J, som også sælges her i Norden, men på den sidder fødderne mere inde mod midten.

Sony X89J copy
Sony X89J har fødder, der kan stilles bredt eller smalt, så det passer til TV-møblet. (Foto: Sony)

Sony X89J

Sony-skærmen kommer med brugerfladen Google TV, som er en videreudvikling af tidligere Android-versioner. Det mærkes først og fremmest ved, at indholdsmenuen er blevet mere overskuelig og bl.a. giver mere personlige programanbefalinger. App-udvalget er upåklageligt. TV’et kan også stemmestyres med Google Assistant via en indbygget mikrofon i fjernbetjeningen.

X89J understøtter både videoformatet Dolby Vision og lydformatet Dolby Atmos via de indbyggede apps. Tilslutningsmulighederne er også gode med fire HDMI-indgange, hvoraf to understøtter 4K 120 Hz videosignaler. Her får man altså et kompakt TV med gode specifikationer, som også vil egne sig godt til gaming – især PS5 og Xbox Series X.

Billedkvalitet

Sony-skærmen er den dyreste modeller i testen, og det skyldes bl.a., at den har et 120 Hz LCD-panel, hvilket er ret sjældent i denne størrelse. Derudover er den udstyret med videoprocessoren X1, som er en af producentens bedste videoprocessorer (kun overgået af Cognitive XR, som man finder i X90J og derover).

Med et eksklusivt billedpanel og en kraftig “billedmotor” under panseret er billedkvaliteten som forventet også ret lækker. Sony-skærmen har en neutral farvebalance, der er velegnet kræsent filmkiggeri.

Når vi ser den svenske thriller-serie Snabba Cash i 4K-format, bliver vi umiddelbart imponeret af den seje billedskarphed. Sonys billedprocessering formår at få masser af små detaljer frem, som går tabt på flere af de billigere udfordrere.

Det har også en meget fin lysstyrke, som gør TV’et velegnet til at se fjernsyn på om dagen. Skærmen er heller ikke så spejlblank som f.eks. Xiaomi P1. Sony mestrer også bevægelser godt takket være en effektiv interpoleringsfunktion (Motionflow XR).

Når det er sagt, så virker kontrasten fra Sony-skærmen ikke meget bedre end på de billigere TV i testen. X89J har ikke local dimming af bagbelysningen, og kontrasten på denne 43 tommers udgave kan ikke sammenlignes med storebror X90J, som vi har gode erfaringer med i den lidt større 50 tommers udgave.

Lydkvalitet

I modsætning til billedpanelet er det indbyggede lydsystem ikke specielt avanceret, men består af to simple fuldtonehøjttalere og 2 x 10 watt udgangseffekt. Sony-skærmen har ligesom mange af de andre testdeltagere en ret tynd og spids lydkarakter uden nogen særlig bas. Så er det i det mindste rart, at X89J har en HDMI eARC-udgang, så man let kan tilslutte til en soundbar.

Konklusion

Sony X89 er testens dyreste deltager, men også den eneste, der kan prale af et topmoderne 120 Hz kompatibelt billedpanel. Det får også plus for en letanvendelig Google TV-brugerflade. Billedoplevelsen er tand bedre end, hvad mange af de andre kan diske op med – men man må også betale for morskaben!

Lyden er ikke specielt inspirerende og kan med fordel opgraderes eksternt. Det vil derfor være TV’et for dem, der stiller særlige krav, men stadig gerne vil have et TV i en moderat størrelse.

Læs videre
Exit mobile version