Philips har valgt passive 3D-briller på dette tv, og der følger to par briller med i pakken. Her kan man bare tage brillerne på og trykke på play-knappen, uden at måtte slukke lyset først. Samtidig registrerer vi ikke noget ubehag eller gener med de passive briller.
Når det gælder selve billedkvaliteten, er det tydeligt, at denne teknik har noget reduceret opløsning sammenlignet med den aktive variant (antallet horisontale linjer er halveret fra 1080 til 540). Philips har synligt mindre detaljer og nuancer i billedet i forhold til Samsung og Sony. Når det er sagt, opvejer Philips meget af dette ved at have en mere stabil dybdeoplevelse, sikkert fordi der ikke er nogen lukkermekanisme involveret. Scenerne fra Alfa og Omega er knivskarpe, med en mere tydelig adskillelse mellem dybdelagene end hvad Sony præsterer.