HTC 10

Mobil med personlighed

HTC satser helhjertet, retter de fleste af forgængerens fejl og når næsten i mål.

HTC 10 990

(Foto: Producent)

HTC er gået bort fra den ikoniske buede bagside og HTC 10 har i stedet en markant affasning rundt i hele kanten. Det er flot, og den ligger godt i hånden. Som sædvanlig gør den solide aluminiumblok, at den også føles luksuriøs. Men på fronten har vi fået en anonym hvid plastramme, der får telefonen til at ligne en hvilken som helst anden. Kedeligt.

På siden sidder tydelige knapper, der er lette at finde med fingeren; øverst er der hovedtelefonudgang, og i bunden et USB-C stik.

Skærmen er vokset en tand siden sidst, mens de ydre mål stadig er stort set de samme. Men frem for alt er den gået fra middelmådig Full HD-opløsning til strålende qHD. Dermed er HTC igen med i kampen, når det gælder skarphed og detaljer.

Af en eller anden grund er det ikke OLED-skærm som på One A9, men LCD-skærmen er stadig imponerende med fremragende lysstyrke, god kontrast og meget naturlige farver.

Siden vores første test har HTC fikset kameraets software, så resultaterne er meget bedre. Den “tågede” effekt er væk, men det har indimellem stadig problemer med at fokusere på tæt hold.

For det meste giver HTC 10 gode billeder i autoindstillingen, men det sker, at den overeksponer lyse områder. I svagt lys er balancen meget bedre nu med mere naturlige farver og flere detaljer, men en del monokrom billedstøj. Alt i alt en af de bedre kameratelefoner.

Eftersom der sidder samme Snapdragon 820-processor inden i LG G5, præsterer de nogenlunde ens. HTC 10 vinder nogle gange og taber andre gange. Det er dog detaljer – HTC 10 er blandt de hurtigste på markedet og en fartdjævel i forhold til den forrige model.

Batterilevetiden er også forbedret, men kan stadig ikke konkurrere med de bedste. Acceptabelt, men ikke fantastisk.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

 

Konklusion

Med HTC 10 får taiwanerne æresoprejsning og er nu igen med i topkampen. Den ser fantastisk ud og har god ydelse, fantastisk lyd og en rigtig god skærm. Med den nye kamera-software kan den tage rigtig gode billeder, selv om den indimellem rammer ved siden af.

Vi ville gerne elske HTC 10 lige så meget, som da HTC One var vores favorittelefon, men den når ikke helt i mål. Hvis man vil skille sig ud fra mængden med en smartphone, der har stil og personlighed, er den dog et godt valg.

Læs videre
Exit mobile version