TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: HTC 10

Mobil med personlighed

HTC satser helhjertet, retter de fleste af forgængerens fejl og når næsten i mål.

Skrevet af / 01/07/2016 - 05:00
HTC 10
Jonas Ekelund

HTC er gået bort fra den ikoniske buede bagside og HTC 10 har i stedet en markant affasning rundt i hele kanten. Det er flot, og den ligger godt i hånden. Som sædvanlig gør den solide aluminiumblok, at den også føles luksuriøs. Men på fronten har vi fået en anonym hvid plastramme, der får telefonen til at ligne en hvilken som helst anden. Kedeligt.

På siden sidder tydelige knapper, der er lette at finde med fingeren; øverst er der hovedtelefonudgang, og i bunden et USB-C stik.

Skærmen er vokset en tand siden sidst, mens de ydre mål stadig er stort set de samme. Men frem for alt er den gået fra middelmådig Full HD-opløsning til strålende qHD. Dermed er HTC igen med i kampen, når det gælder skarphed og detaljer.

Annonce

Af en eller anden grund er det ikke OLED-skærm som på One A9, men LCD-skærmen er stadig imponerende med fremragende lysstyrke, god kontrast og meget naturlige farver.

Siden vores første test har HTC fikset kameraets software, så resultaterne er meget bedre. Den “tågede” effekt er væk, men det har indimellem stadig problemer med at fokusere på tæt hold.

For det meste giver HTC 10 gode billeder i autoindstillingen, men det sker, at den overeksponer lyse områder. I svagt lys er balancen meget bedre nu med mere naturlige farver og flere detaljer, men en del monokrom billedstøj. Alt i alt en af de bedre kameratelefoner.

Eftersom der sidder samme Snapdragon 820-processor inden i LG G5, præsterer de nogenlunde ens. HTC 10 vinder nogle gange og taber andre gange. Det er dog detaljer – HTC 10 er blandt de hurtigste på markedet og en fartdjævel i forhold til den forrige model.

Batterilevetiden er også forbedret, men kan stadig ikke konkurrere med de bedste. Acceptabelt, men ikke fantastisk.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

 

Konklusion

Med HTC 10 får taiwanerne æresoprejsning og er nu igen med i topkampen. Den ser fantastisk ud og har god ydelse, fantastisk lyd og en rigtig god skærm. Med den nye kamera-software kan den tage rigtig gode billeder, selv om den indimellem rammer ved siden af.

Vi ville gerne elske HTC 10 lige så meget, som da HTC One var vores favorittelefon, men den når ikke helt i mål. Hvis man vil skille sig ud fra mængden med en smartphone, der har stil og personlighed, er den dog et godt valg.

Home mener

Fremragende byggekvalitet og luksusfølelse. Bedste lyd af alle smartphones. God skærm og rigtig godt kamera. Skærmen sluger strøm. Batteriet holder ikke, hvad det lover.

Også i denne test:

Syv mobiltelefoner

Samsung Galaxy S7 edge

Imponerende lækker

Alt det, vi elskede ved Galaxy S7, og derudover en buet skærm, der får folk til at savle af besiddertrang.

Ekstremt hurtig, men stadig fremragende batteritid. Utrolig lækkert design. Rigtig god skærm. Bedste mobilkamera til dato.
Overraskende lidt lagerplads. Prisen gør ondt i tegnebogen.
Læs hele testen

LG G5

LG famler i blinde

LG G5 er en glimrende mobil, som du nok alligevel ikke vil købe. Mobilens store cirkusnummer er interessant, men ikke interessant nok.

Mulighed for nye funktioner samt udskiftning af batteri via moduldesign. Høj ydelse. To kameralinser, hvoraf den ene har vidvinkel.
For lidt tilbehør, der udnytter moduldesignet. Lidt kedelig og lyssvag skærm samt mudret lyd. Fås kun med 32 gigabyte indbygget lager.
Læs hele testen

Honor 5X

Kæmpeskærm til minipris

En flot mobil med stor skærm og luksusspecifikationer. Hvem skulle have troet, at den kunne være så billig?

Stor og udmærket skærm. Fingeraftrykslæser. Rigtig meget mobil til den lave pris. Lækkert design.
Langsommere Wi-Fi og ingen NFC-understøttelse. Gammel Android-version. Beskeden ydelse, især til spil. Dårligt kamera.
Læs hele testen

Sony Xperia X

Mellemmodel med kompromiser

Lavere pris med alle fordelene og næsten ingen ulemper, siger Sony. Men hvor er vandtætheden?

Lækkert design og flotte farver. Fremragende batterilevetid. Rimelig pris og anstændig ydelse. Godt kamera og understøttelse af højopløst lyd.
Ikke længere vandtæt. Virker noget rippet i betragtning af den beskedne prisforskel op til topmodellen.
Læs hele testen

Apple iPhone SE

En ulv i fåreklæder

Udvendig ser den ud som den gamle iPhone 5, men indvendig er den topmoderne.

Handy størrelse. Lige så hurtig som iPhone 6s. Godt kamera og god batterilevetid. Prisbillig.
Selfie-kameraet har meget lav opløsning. Kun to lagerstørrelser at vælge imellem. Lavopløst skærm uden 3D Touch.
Læs hele testen

Huawei P9

Ambitiøs kameratelefon

Huawei P9 er en kvalitetsmobil med en innovativ kameraløsning, men må trækkes med kompromiser på andre områder.

Interessant kamera med kreative muligheder, fremragende byggekvalitet og smarte funktioner. Meget mobil for pengene.
Ydelsen er ikke i top, skærmen er middelmådig, og lyden imponerer heller ikke.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Nyhed

LB+ Total uge

Fuld adgang til alt indhold i en uge

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

25,- / for 1 uge
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Massiv opgradering af Pixel Watch

Fremragende software i OK mobil

Pixel 8 ½ Pro XL

Her får du mest tablet for pengene

Et robust Wear-OS ur med lang batterilevetid

Flagskibsambitioner til fornuftig pris

HMD har droppet Nokia og vil nu stå på egne ben

Samsung Galaxy Z Fold 6 er en smartphone til de få

Metalmobilens genkomst

Kongen af prisvenlige mobiler er tilbage

Foldbar (næsten) uden at gå på kompromis

Ikonisk mobil er tilbage

Scroll to Top