6 seniormobiler

Ding dingeling – alle kan slå på tråden!

Hvorfor skal man tvinges til at afstå fra en mobiltelefon, bare fordi man ikke kan håndtere en smartphone? Hvis de er alt for tekniske til ens behov, hvis synet svigter, eller hvis fingrene er blevet lidt stive på grund af sygdom eller alder? Her præsenterer vi en række mobiltelefoner for dem, som vil være mobile og samtidig kunne holde kontakten med venner og bekendte, samtidig med at mobilen kan give dig en vis tryghed, hvis uheldet skulle være ude.

Senior mobiler

Dagens mobiltelefoner er ofte ganske teknisk avancerede og indeholder betydelig flere funktioner og finesser, end almindelige mennesker virkelig behøver. Har du desuden problemer med hænder og/eller fingre, så er smartphones med deres trykfølsomme skærme ikke et specielt godt alternativ. Men naturligvis skal man ikke diskrimineres, fordi man får nogle skavanker, efterhånden som man kommer op i årene; man skal fortsat kunne leve et aktivt liv og holde kontakten med familie og venner på en nem og bekvem måde.

Tidligere var seniormobiler kluntede og murstensagtige, og blev i mange tilfælde opfattet som diskriminerende på grund af deres brist i design. I dag findes der faktisk en hel del forskellige mobiler og designs at vælge imellem, og de skriger ikke alle “jeg-er-en-seniormobil”. Du kan vælge imellem telefoner med slæde, foldetelefoner eller holde dig til en helt almindelig telefon med taster på forsiden. Mange af modellerne findes i forskellige farver, og du kan selv vælge, om du vil kunne sende og modtage billeder, eller om du er fuldstændig tilfreds, så længe du kan ringe, modtage samtaler og måske sende en sms. De fleste mobiler har også en form for alarmfunktion, der gør, at du kan forprogrammere valgte numre som genveje, hvis uheldet skulle være ude.

Ikke kun seniorer
Nu refererer vi primært til seniorer i denne test, men det er naturligvis ikke kun ældre personer, der kan have nytte af en lidt simplere mobil med større (og frem for alt) rigtige knapper og et tydeligt display. For personer med en eller anden form for handicap kan det være guld værd at have en mobiltelefon, som er mere håndterlig, har tydeligere display og mere funktionelt tastatur.

Tips & råd 

Læs videre
Exit mobile version