Klipsch Reference R6i On-Ear

Diskrete og festlige

Klipsch R6i On-Ear er prunkløse af ydre, men sprælske i lyden.

Klipsch R6i 990

(Foto: Producent)

Klipsch Reference R6i On-Ear er mellemstore on-ear hovedtelefoner med ørekopper i plast og ørepuder og hovedbøjle foret med kunstlæder. Designet er udpræget diskret og matsort enkelt, bortset fra Klipsch-navnet og en kromkant.

Kablet er fastmonteret og har en kontrol/mikrofon med hele tre knapper, men i øvrigt samme funktioner som hos konkurrenterne. Ørekopperne kan drejes i næsten alle vinkler, dog ikke i en, hvor de sidder helt tæt og stabilt mod ørerne. Da hovedbøjlen ikke kan klappes sammen, fylder R6i lidt mere i bagagen.

 

Lydkvalitet

Klipsch er kendt for at have smæk på lyden. Nu er R6i ganske vist noget mindre end Reference Premiere RP-280F, men de er stadig en del af samme serie. Og der er stadig tryk på! Lyden er fremadvendt og engagerende. Bassen er ikke så kraftig som hos Pioneer, men der er smæld på den. En fremhævet mellemtone og nedre diskant forstærker denne følelse. Klipsch er ren rock’n’roll – man får simpelthen lyst til at feste og høre musik!

 

Konklusion

Klipsch Reference R6i On-Ear er kompakte hovedtelefoner med et sobert udseende og en lydgengivelse, der giver appetit på at høre mere. Prisen er også forholdsvis behagelig. Til rejsebrug er der dog det lille minus, at de ikke kan klappes sammen. Du bør også bede om at prøve dem i forvejen, da de ikke passer til alle hoveder.

Læs videre
Exit mobile version