Den lukkede model ATH-A1000Z oser af kvalitet, men er samtidig fjerlet og superbehagelig at have på takket være store ørekopper og bløde puder. Driverne er på 53 mm, så de dækker det meste af øret og er store nok til en dynamisk og ubesværet gengivelse af hele det hørbare frekvensområde.

Både impedans og følsomhed tilsiger, at hovedtelefonerne burde være nemme at drive med bærbart udstyr. Men jackstikket er af den store slags, som med en adapter til mini-jack bliver alt for langt og upraktisk til at fungere godt med mobilen. Og dermed forhindrer os i at vise os offentligt med den friske og frække røde farve.

 

Lydkvalitet

Det er lidt synd, for når man har hørt A1000Z, vil man have dem med alle vegne. Magen til detaljeret lyd! Der er smæld i tangenterne fra Dena Piano Duos to klaverer med en dejlig lang udklingningstid, når de trakterer gamle klassikere på albummet Mozart/Grieg Vol. II. Her er luft i massevis, og jeg sidder og opdager detaljer, som jeg ikke har hørt før på denne indspilning.

På det melankolske country-nummer “Vinyl and a Heartache” med norske Darling West klirrer det dejligt fra guitar og banjo, mens Mari Sandvær Krekens smukke stemme står klart som dagen ud fra lydbilledet.

 

Konklusion

Audio-Technica ATH-A1000Z er mere pågående i lyden end de åbne konkurrenter fra Beyerdynamic, Onkyo og HiFiMan, som det er mere naturligt at sammenligne med end de lukkede alternativer. Ingen af de lukkede er nemlig i nærheden af denne luftighed, og A1000Z stiller op i en anden liga, hvad detaljeniveau angår.

RnB nyder også godt af det ekstreme detaljeniveau, og stemmerne placeres på en piedestal. Der er ingen overstadigt fyldig bas her, men bastonerne kommer frem med flere klanglag, end jeg næsten troede var muligt.

Hvis du vil have en superdetaljeret og luftig musikgengivelse med masser af attack på transienterne, men uden lydlækagen fra åbne hovedtelefoner, så bør Audio-Technica ATH-A1000Z stå højt på listen.