I den uendelige strøm af trådløse hovedtelefoner har ingen andre gjort, hvad Noble Audio har gjort med FoKus Apollo.

De fleste trådløse hovedtelefoner bruger en enkelt dynamisk driver til at gengive hele frekvensområdet. Et gennemprøvet princip, men ikke uden kompromis. Dynamiske drivere har fordelen af en omfattende bas med et bredt dynamisk område og kan håndtere store lydtryk. På den anden side har de en tendens til at være for tunge og langsomme til at fremhæve de fineste detaljer i mellemtonen og diskanten. Derfor mister vi noget af den information, der giver en facetteret lydoplevelse.

Planar-magnetiske drivere giver ofte en fantastisk detaljeopløsning med præcise transienter og minimal forvrængning – perfekt til akustisk musik! Ofte mangler de dog den fysiske basgengivelse og evnen til at spille ved høje lydtrykniveauer. De er dyrere at fremstille og kræver en tungere, mere stiv konstruktion for at holde den planmagnetiske membran uden forvrængning.

Noble Audio har kombineret begge teknologier i FoKus Apollo. Med en 40 mm dynamisk driver til bassen og en 14,5 mm planar-magnetisk driver til mellemtonen og diskanten lover de en løsning, der eliminerer teknologiernes svagheder. Men hybridløsninger er komplekse – de kræver præcis afstemning mellem driverne og fører til øget vægt og en højere pris, omkring 5.500 kroner.

Har Noble Audio opnået det umulige – at skabe trådløse hovedtelefoner, der lyder som high-end modeller med ledning?

Solid konstruktion, god komfort

Apollo er store og robuste hovedtelefoner i førsteklasses materialer. Med en vægt på 327 gram er de tungere end konkurrenterne – Sony WH-1000XM5 og Bose QuietComfort Ultra vejer begge omkring 250 gram. Den anodiserede aluminiumsramme, den Alcantara-beklædte hovedbøjle og læderpuderne giver et godt indtryk.

Hovedbøjlen har en lille kontaktflade og hviler hovedsageligt på et punkt øverst på hovedet. Dette koncentrerer vægten, hvilket kan mærkes over tid. Klemmekraften er moderat, og ørepuderne er bløde, men jeg kunne godt tænke mig en bedre vægtfordeling i hovedbøjlen.

Noble har valgt fysiske knapper i stedet for touch-kontroller, hvilket giver en bedre taktil fornemmelse og færre fejltryk. Ørekopperne kan drejes 270 grader rundt om deres akse, men kan ikke foldes sammen, hvilket begrænser bærbarheden.

Teknologi til kræsne lyttere

Apollo har det hele på papiret: Bluetooth 5.3 med multipoint-forbindelse og omfattende codec-understøttelse – LDAC (990 kbps), aptX, aptX HD, AAC og SBC. For Android-brugere er LDAC særlig værdifuld med sin næsten tabsfri lydkvalitet. iPhone-brugere må nøjes med AAC.

Noble-appen giver adgang til en 10-bånds equalizer med flere forudindstillinger og tilpasning af støjreduktionsniveauer. Batterilevetiden er imponerende – op til 80 timer uden ANC og omkring 60 timer med ANC, et godt stykke foran konkurrenterne, som tilbyder omkring 30 timer.

Apollo kan også bruges kablet via USB-C (som DAC) og standard 3,5 mm minijack. Pakken indeholder adaptere, en bæretaske og en aftagelig bommikrofon.

Lyden af Noble Audio FoKus Apollo

Lige ud af æsken lyder Apollo imponerende. Bassen er tung og slagkraftig og rammer hårdt. Samtidig er den hurtig nok til ikke at lyde grødet, og uden at det øvre basområde maskerer noget for mellemtonen. Stemmelejet går klart igennem med god klarhed, og der er en åbenhed i lydbilledet, som jeg sjældent hører i trådløse hovedtelefoner.

Sammenlignet med referencen Sony WH-1000XM5 lyder Apollo mere naturlig og med betydeligt bedre dynamik. I direkte sammenligning ser Sony-kopperne ud til at være betydeligt tyndere og mere hermetiske, og hvor basenergien er længere oppe og kommer i vejen for mellemtonen.

Den nye AKG N9 (test kommer snart) lyder bestemt slankere i mellemtonen og mindre dynamisk end Apollo. Vi er tættere på Focal Bathys med hensyn til kvalitet, og Apollos overgår dem i lydtryk.

Sammenlignet med den kablede Sony MDR-MA1 kommer Apollo overraskende tæt på i mellemtonekvalitet, men med færre lydlag og lidt mindre luft. Diskanten er stadig usædvanligt nuanceret for trådløse hovedtelefoner.

Bedre lyd med LDAC

Apollo lyder bedst med LDAC-codec. Bemærk, at Android som standard indstiller opløsningen til 32-bit/96kHz, men bitstrømmen på 990 kbit/s tillader ikke dette uden tab af kvalitet. Hvis du reducerer opløsningen til 16-bit/44,1kHz, bliver lyden måske lidt mindre luftig, men timingen og rytmen bliver bedre.

Man kommer tættere på det oprindelige signal med lavere opløsning, fordi komprimeringsalgoritmerne bevarer mere, når man arbejder med CD-opløsning. Ulempen er, at dette skal justeres manuelt ved hver tilslutning.

USB DAC: Endnu bedre lyd, men pas på

Som USB-DAC fungerer Apollo godt, men den maksimale lydstyrke er mærkeligt nok lavere end ved trådløs lytning, både med mobiltelefoner og computer som kilder. Jeg foretrækker derfor trådløs LDAC-forbindelse på grund af det øgede lydtryk.

Anstændig støjreduktion

Støjreduktionen fungerer, men er ikke klasseledende. Den har et mærkbart støjgulv – en konstant susen i baggrunden. Den faktiske dæmpning af eksterne lyde er tilstrækkelig, og hovedtelefonerne dæmper godt mekanisk, selv uden ANC.

Problematisk bommikrofon

Den aftagelige bommikrofon giver langt bedre lydkvalitet end de indbyggede mikrofoner, med en mere naturlig stemme og klarere konsonanter. Desværre er implementeringen på testeksemplaret dårlig. Mikrofonen er tilsluttet via et 3,5 mm minijack, men stikket er så løst, at det hele tiden falder ned og mister forbindelsen.

Det er ærgerligt, for lydkvaliteten er betydeligt bedre end fra de indbyggede mikrofoner, som heldigvis fungerer rimeligt godt.