Helt trådløse hørepropper

Kapper alle bånd

Hvis du elsker hørepropper med god lyd, men hader ledninger, så er det nogle af de her, du skal have.

7 true wireless orepropper 2 64089

Fra højre til venstre: Apple AirPods Pro, Beats Powerbeats Pro, Sony WF-1000XM3, Audio-Technica ATH-CKR7TW, B&O Beoplay E8 2.0, RHA TrueConnect og Supra Nero-TX.

Det er kun lidt over tre år siden, de allerførste helt trådløse hørepropper kom på markedet. Vi indså med det samme, at det var et koncept, der ville slå an. For hvem bryder sig egentlig om ledninger?

Hvis vi ser bort fra den åbenlyse ulempe – nemlig at det er dobbelt så let at miste mindst én høreprop, som hvis de to hang sammen – er der flere fordele.

For det første slipper du for en ledning, der gnider mod kroppen og skaber støj, som forplanter sig ind i øret.

For det andet sidder forstærkeren direkte ved driveren (“højttaler-enheden”), og det gør ekstremt hurtig start og stop af sidstnævnte muligt. Hvilket er vigtigt for dynamikken. Bare vær klar over, at med mindre plads til forstærkeren er det maksimale lydniveau ofte lidt lavere på helt trådløse hørepropper.

Og for det tredje fylder hørepropperne meget lidt i lommen, selv i rejse-etuiet, og du behøver aldrig mere at rode med en sammenfiltret ledning, når du vil høre musik.

Test af 7 par True Wireless premium hørepropper- Gråbeins Gadget Guide

Batterilevetid

En ulempe ved helt trådløse hørepropper har hidtil været batterilevetiden. De bittesmå batterier har givet os tre-fem timers batterilevetid, hvis man ikke regner den ekstra tid med, man får fra lade-etuiet. Som har indbygget batteri til opladning.

Men selv om batterilevetid stadig mangler noget i forhold til de trådløse hørepropper, der er forbundet med et kort kabel, er fem timer nu den nye norm, mens Powerbeats Pro kan prale af hele ni timers batteritid i propperne. Hvis man regner den ekstra kapacitet i lade-etuiet med, er der flere, der kan prale af 24-30 timers samlet spilletid, og Supra Nero-TX hævder hele 80 timer!

Læs videre
Exit mobile version