Skullcandy Dime er et par små hørepropper, hvor mikrofonerne sidder yderst på et par pinde. Ligesom på Apple AirPods, bare meget mindre og kortere. Det lille etui laver nærmest ikke en bule i bukselommen, og for at understrege kompaktheden kan det sættes i en nøglering.
Vores testeksemplar var sorte, men man kan vælge imellem seks farver i alt. Bl.a. rød, grøn, blå og orange.
IPX4-certificering betyder, at man ikke behøver at gemme hørepropperne væk, hvis det begynder at regne på vej hjem, og det bør også gå fint at træne med dem. Men batterilevetiden på tre en halv time i hørepropperne og syv timer ekstra fra etuiet imponerer ikke nogen. Læg hertil, at Dime oplades med Micro-USB, som er væsentlig langsommere end USB-C, og det kan hurtigt blive irriterende ventetid.

Lyden af Skullcandy Dime
Lyden af Skullcandy Dime er til gengæld imponerende til prisen. De har en fyldig bas, som samtidig blandes fint og balanceret ind i lydbilledet. Den er en naturlig del af musikken, og kontrabasserne på Beethovens 4. symfoni er ikke så buldrende som med f.eks. Belkin SoundForm.
Skullcandy går ikke lige så meget til den i det fyldigste område. Alligevel lyder de glimrende på popmusik, og kvindestemmer som Lana Del Rey på balladen “White Dress” lyder mere luftigt og naturligt.
Kompromiserne er meget velvalgte, hvis man kan leve med den korte batteritid.