Belkin Soundform Play

Enkel og god

Belkin SoundForm Play er et par helt okay hørepropper, som endelig er blevet opdateret med hurtigopladning via USB-C.

Belkin SOUNDFORM Play SPREAD GeirNordby

 

SoundForm Play sidder rigtig godt i journalistens ører og slutter tæt, så det er egentlig ikke noget problem, at hørepropperne mangler aktiv støjreduktion. Derimod kunne de godt have haft ambient sound, så tæt som de sidder. Det sker jo, at man gerne vil høre omverdenen uden at skulle tage hørepropperne ud.  

Spilletiden er øget til otte timer i selve hørepropperne, hvor man med forgængeren måtte nøjes med fem. Fra etuiet får vi 30 timer ekstra, så du kan lægge al batteriangst bag dig. IPX5 gør dem anvendelige til regnvejr og motion.  

Læs også TEST: Belkin Soundform Elite En netværksspecialist og et high-end lydfirma har sammen begået en smart-højttaler i hi-fi-kvalitet.

Hørepropperne har endelig USB-C-opladning, som gør det muligt at oplade dem fuldt ud på kun halvanden time, og 10 minutters hurtig opladning giver en times spilletid. 

Lyden af Belkin SoundForm Play

Under samtaler går brugerens stemme fint igennem, så modparten kan høre den. Godt.   

Der er tre EQ-muligheder, som man vælger imellem ved at berøre den venstre høreprop i to sekunder: mere diskant, mere bas og neutral. Der er nok bas i forvejen, men der mangler lidt luft i toppen. Derfor foretrækker jeg at øge diskanten.  

Belkin_SOUNDFORM_Play_Front-enhanced
Foto: Belkin

Popmusik med masser af bas og rytmer fungerer fint. A Little Shy af Merie Noreger og Nedja har basrytmer, der passer rigtig godt til Belkin. Bassen slår godt fra sig, det er ret underholdende.  

Viser og akustisk musik fungerer godt nok, men instrumenterne kommer ikke frem med særlig komplekse overtonestrukturer. Følelsesregistret i de sårbare sangstemmer kommer ikke godt nok frem. Boygenius’ Cool About It, hvor der er tyvstjålet en del fra Simon & Garfunkels The Boxer, virker lidt farveløs. Normalt ser jeg frem til verset, hvor Phoebe Bridgers har hovedrollen, men her er jeg ligeglad. Den brillerer ikke nok i toppen, hvilket i høj grad skyldes det dårlige SBC-codec. Derudover er der lidt meget og farvet bas fra den akustiske guitar.  

Af samme grund vil jeg ikke uden videre anbefale disse til klassisk musik. 

Læs videre
Exit mobile version