LG Tone Free FP8W

LG overrasker positivt

Med Tone Free FP8W beviser LG, at man skal tage dem seriøst, når det gælder lyd.

LG Tone Free FP8 lifestyle

Tone Free FP8W har et fikst etui, der renser hørepropperne med UV-stråler efter brug – og dræber 99,9 procent af alle bakterier, hvis vi skal tro producenten.

Batterilevetiden er opgivet til imponerende 24 timer fra selve hørepropperne og 15 timer ekstra fra etuiet, hvis den aktive støjreduktion er slået fra. Når den er slået til, falder batteritiden til henholdsvis ti og seks timer, hvilket stadig er mere end respektabelt nok.

Læs også Nyhed: LG-hørepropper renser sig selv UV-lys fjerner bakterier i LG’s trådløse hørepropper HBS-FN6.

I app’en kan man vælge støjreduktion i to trin eller lydgennemslip, eller man kan slå det hele fra. Lydgennemslip giver – specielt nok – lavere lyd på musikken. Den allerbedste lyd, med fast og fin dynamik, får man, hvis begge dele slås fra.

Støjdæmpning på højeste niveau giver lidt grimme digitale artefakter i det susende støjgulv, som heldigvis er mindre hørbare, når der spilles musik. Men sæt støjreduktionen til Low, hvis du vil høre så lidt til det som muligt.

LG Tone Free FP8 lifestyle(3)
(Foto: LG)

Lyden af LG Tone Free FP8W

Uden tonekontrol lyder LG-hørepropperne helt okay. Fin diskant på kvindevokaler, som ikke bliver skarpe, og en energisk bas, der desværre er lidt dump og frakoblet. Som en lidt dårligt indstillet subwoofer.

Der er nogle forhånds lydindstillinger, signeret Meridian. De både lyder kraftigere og giver meget større stereolyd. Især 3D Sound Stage, som desværre ellers lyder ret ringe. Men Bass Boost giver meget af det samme store lydbillede og er væsentlig bedre afbalanceret. Her svæver guitarerne på Billie Eilishs “Your Power” rundt om hovedet, mens Billies stemme står klart og naturligt i centrum.

LG Tone Free FP8 lifestyle(2)
UV-lys inde i etuiet dræber næsten alle bakterier på hørepropperne. (Foto: LG)

Allerbedst synes jeg lyden bliver, hvis man indstiller EQ’en selv, men det er desværre på bekostning af det store lydbillede, som man kun får, hvis man vælger en af Meridian-indstillingerne.

I den gode ottebånds EQ i app’en skruer jeg lidt ned for den øvre bas, hvor farvningen ligger. Jeg trækker mellemtonen og diskanten op, og for at være sikker på at få det højt nok trækker jeg til sidst samtlige frekvenserne op.

Nu er lyden klokkeklar med en stor, fast bas og en rigtig god gengivelse af både mande- og kvindestemmer.

Lyden på tale minder lidt om telefonstemmer fra 90’erne, med en skarp mellemtone og lidt diskant. Ikke noget at skrive hjem om, men det fungerer.

Læs videre
Exit mobile version